Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
986
Arvehyldiiigsakterne af 1721
delen kun skifter Arvefølge. „Overhovedet, siger Erslev, foreligger
der hverken fra 1721 eller fra noget andet Tidspunkt nogen
Rege-ringsakt, hvori en Inkorporation udtales, og hvor vidt man
alligevel vil sige, at Slesvig efter 1721 var inkorporeret i Danmarks
Krone, ja det afhænger ganske af, hvad Betydning man indlægger
i det ret tvetydige Begreb Inkorporation. Naar Slesvig nu var
knyttet uløseligt til Kronen ved den fælles Arvefølge, forelaa derved
en Sammenknytning, som mange i Datiden sikkert vilde betegne
som en Inkorporation; vi — siger Erslev — tager dette Begreb
noget skarpere og vilde vel heller, for øvrigt i Overensstemmelse
med Sprogbrugen i Frederik IV’s Patent, definere Slesvig som „et
Pertinens" af, et Tilbehør til Kronen. Men vil man tale om, at
Slesvig var inkorporeret, kan man i alt Fald deri ikke
indlægge andet og mere, end hvad der i sig selv ligger i
den fælles Arvefølge".
Havde man i Fyrrerne fra dansk Side stillet sig paa dette
Erslevs Standpunkt, saa maatte man ved de sidste af mig
udhævede Ord være bleven manet til en overordentlig stor
Forsigtighed i sine positive Krav. Saaledes som man fra dansk Side saa
Sagen, var Udgangspunktet jo det, at Slesvig i 1721 var bleven en
Del af Danmark, og at det kun var ved en grov politisk
Forsømmelse, at den danske Regering ikke havde draget alle Konsekvenser
af Statsakten 1721 ved en fuldkommen — særlig administrativ —
Indlemmelse af Slesvig med en fuldstændig Ophævelse af hele dets
Særstilling og af dets Tilknytning til Holsten. Vi kan være enige
med Fyrrernes Mænd om, at det havde været Idealet, om man i
1721 havde foretaget alt dette, og at man i 1721 havde kunnet
gøre det uden alvorlig Modstand fra nogen Side og derved have
drejet hele Udviklingen, det drager jeg ikke i Tvivl. Men nu er
det ikke sket, og da maa vi med Erslevs Fortolkning for Øje sige,
at denne Undladelse ikke var i Modstrid med Statsakten 1721,
men en naturlig og rimelig Følge af dennes halve og lidet
fremsynede Karakter. Men heraf følger, at man i Fyrrerne ikke blot
burde have set noget anderledes paa den hele foregaaende
Udvikling, men ogsaa maatte have respekteret det siesvig-holstenske
Standpunkt (bortset fra Arvefølgespørgsmaalet selvfølgelig), langt
mere end Tilfældet var. Den danske Politik i det 18. Aarhundrede
— man kalde den uklog, unational og hvad man vil — havde i
jævn Udvikling hidført det, vi uden Overdrivelse kan kalde et
faktisk Slesvig-Holsten; jeg glemmer ikke Forskellen i Arvefølge etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
