Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Hansens Historie.
27
saa behagelig og underholdende, naar hun ellers gik i alt det
Børnesjov evindeligen, og hun vilde heller ikke have flere Børn, hun kunde
ikke taale det. Det svarte Rasmus slet ikke paa. Hun flk det næste
Barn i rette Tid, og sin visse Tid efter et til, og det var Rasmus
da sikker paa ikke var en andens, som han skulde føde; for bare
den ene Lussing, som hun var trimlet af, den havde hun talt op om
flere Gange siden efter, naar hun blev gal; men den holdt Respekten.
Efter det næste Barn igen blev hun nu ligegodt meget syg,
og Doktoren sagde, det var noget indvendigt, hun maatte ligge.
Den yngste Søster til hende, som var ugift, kom saa ind fra
Landet for og skulde hjælpe med i Huset; det var baade et
Menneske mere at føde, og de to Fruentimmer holdt altid sammen. Ikke
at de ligefrem sagde noget, andet end til Børnene, som Rasmus
aldrig rigtig havde haft Snit paa at tale med og lege med og
nu saa meget des mindre, efterdi de to tilsammen skulde give sig
saa meget af med Børnene og dominere dem. Rasmus havde netop
det Foraar faaet et af Ledvogterhusene lige i Nærheden af Byen, og
dér slog han nu Sommerdage en Smule Bænk op, at han kunde
sidde paa for sig selv alene i et Hjørne og ryge en Pibe Tobak
og spekulere. Og det blev ikke mindre, efter at Doktoren havde
sendt Konen ud paa Hospitalet for og skulde opereres.
Det, som Rasmus altid sad dér og spekulerede over, det var
Foredrag. Dem havde han begyndt at gaa meget til om Aftenerne og
Søndag Eftermiddag.
Rasmus havde aldrig været for at læse, det var ikke for
ham til at komme igennem og holde sammen paa med saadan
en stor Avis eller lignende, som mange af hans Kammerater de
kunde saa snildt med. Nej, men saadan et Foredrag, naar det
ikke gik for hurtigt, det kunde Rasmus godt holde ud, om det
skulde vare et Par Timers Tid, og saa kunde han dog altid
huske noget a’et. Der var mange Ting, de var begyndt,
Kandidater og lignende, at tale om til Arbejderne. Og saa kunde
Fruentimmerne sludre for Rasmus hvad de vilde, han gik sin Vej til sine
Foredrag og sjenerte ingen.
En Søndag Eftermiddag skulde der tale en Kandidat om
Jærnbaner, og det maatte Rasmus da hen at høre.
En styrtende Hoben Jærnbaner var det dog, der var til i hele
Verden, efter som den Kandidat fortalte; naar man lagde alle
Skinnerne sammen, vilde det blive til — ja, hvor mange tusinde
Mile var det? Rasmus kunde ikke huske saadan meget store Tal
mere end lige i et Øjeblik, men det var da en ganske farlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
