Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Rasmus Hansens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Rasmus Hansens Historie. 28
Mængde. Og med alle de Varer, de kunde transportere, og
Rejsende ! Og saa den Masse Mennesker, der havde deres Arbejde ved
Banerne over hele Verden, det var ganske storartet! Den
Kandidat, han talte briljant, og til sidst sagde han, at han vilde tale
til alle de Jærnbanearbejdere, der var til Stede, og dem vidste
han, at der var en hel Del af, og til dem vilde han sige, at de
kunde være stolte af deres Arbejde, for de arbejdede med paa
Givisasjonen eller Civilasjonen, hvad han kaldte det, og dér var
den sidste lige saa god som den første, for de var nødvendige,
alle sammen.
Rasmus klappede meget, da Foredraget var forbi. Det havde
været et storartet Menneske, den Kandidat, og et ret kønt Menneske!
Og medens Rasmus gik hjemefter, tænkte han hele Tiden,
at det med Civisasjonen, det var storartet rigtigt, og det var lige
meget for den sidste som for den første, efter det de skulde være
med, alle sammen, det kunde ingen tage fra dem, om ogsaa de
maatte slide godt og ikke fik saa meget for det. Det var ikke det, det
kom an paa. Det var paa Civisasjonen. Og den virkede de alle til.
Og de uendelige Gange siden efter, naar at hun var gnaven
og gal, Konens Søster, og der var Vrøvl med Børnene, som der
var meget tidt med de to ældste, der var Mælkedrenge, saa satte
Rasmus sig paa den lille Bænk og saa hen over Skinnerne,
som han kunde blive ved at se, lige til Vejen svingede, og han
tænkte, at de gik alle sammen ud i Civisasjonen, og alle de
Tog, som han skiftede Signalerne for, de kunde ikke gaa ud i
Civisasjonen udentagen han var med. Men tale om saadan noget
til Konens Søster derinde, det kunde da aldrig indfalde ham.
Børnene kunde Rasmus nok have lid’t at forklare det for, men han havde
aldrig rigtig duet til at forklare saadan noget, de var jo ogsaa
smaa endnu, og det blev dem vel ogsaa fortalt i Skolerne, naar
de kom saa vidt.
Hver Gang at Rasmus besøgte sin Kone paa Hospitalet gik
han dog derfra i den Tanke, at nu kom hun snart hjem og
Søsteren kunde komme til at rejse, men saa en Morgen kom der Bud
fra Hospitalet, at de havde opereret Konen en Gang til, og nu
var hun død.
Der kunde jo ikke være Tale om, at Søsteren saa kunde
komme hjem, men hvad der ikke havde været før, saa blev der
Sludder ved hende nu om alt det, hendes Søster havde maattet
gaaet igennem og Rasmus havde været ond ved hende og slaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
