Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 Islands Forfatning og Fremtid
tagelse af Kampen for indenlandsk Selvstyre netop paa det
Tidspunkt se det som en Tilslutning til Oppositionens Krav hernede
om Parlamentarisme og dens egen Fjernelse fra Roret. Det traf
sig ogsaa saaledes, at jo hidsigere Angrebene hernede blev mod
Estrups Regering, des mere forstærkedes Kravene deroppe.
Resultatet blev da ogsaa en gentagen Nægtelse af paa nogen Maade at
ville imødekomme Islændernes Krav, ja Regeringen vilde ikke
engang høre Tale om den mindste Forandring i de bestaaende
Forfatningsforhold, og denne Nægtelse blev fremsat paa en
overlegen Maade, uden at man gik ind paa en dybere Undersøgelse af
Spørgsmaalet, ell«- en videre Begrundelse af Nægtelsen. Saaledes
hedder det i kgl. Bekendtgørelse til Altinget af 2. Novbr. 1885, da
et Revisionsforslag for første Gang var blevet vedtaget, at den
foreslaaede Ordning vilde medføre, at Island vilde „blive helt
udsondret af Statsforbindelsen, idet dets øverste Styrelse blev henlagt
til en stedlig Regeringsmyndighed, uafhængig af vor øvrige
Regering, saavel som af vort Statsraad", men til Begrundelse heraf
findes ikke et eneste Ord. Dette tilspidsede Kampen end yderligere
og vanskeliggjorde end mere alt Samarbejde mellem Regeringen og
Altinget.
De Krav, man opstillede fra Islændernes Side, var: at den
øverste Myndighed over Landets særlige Anliggender, skulde i
Kongens Navn udøves af en i Landet selv bosat Guvernør
(Landstyrer); han stadfæstede altsaa Love, udnævnte Embedsmænd,
afgjorde i det hele de Sager paa Kongens Vegne, hvortil der krævedes
Kongens Samtykke, dog ifølge senere Tilføjelse undtagen Stadfæstelse
af Forandringer i Forfatningsloven og Meddelelsen af Benaadninger og
Amnesti. Landstyreren udnævnte Ministre, der var ansvarlige for
Regeringens Førelse; de kunde anklages af Altingets nederste Afdeling
for en Landsret som politisk Domstol. Dette var, som man ser, et
fuldstændigt Selvstyre, og et Forslag af dette Indhold blev vedtaget
i 2 paa hinanden følgende Altingssessioner 1885 og 1886. For at
imødekomme Regeringens formodede Ønsker foresloges der i
Samlingen 1889 den Ændring, at Kongen i Løbet af et Aar kunde
tilbagekalde enhver af Landstyreren vedtagen Lov, som befandtes at
være betænkelig for Islands Forbindelse med Danmark. Dette
saakaldte Mæglingsforslag blev dog ikke vedtaget, og mødte dengang
en temmelig heftig og almindelig Modstand, og Regeringen fandt
ogsaa dette Forslag mindst lige saa uantageligt som det videre
gaaende Revisionsforslag. Dette sidste blev derfor omtrent ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
