Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kl. Jonsson: Islands Forfatning og Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Islands Forfatning og Fremtid
andret vedtaget i Aarene 1893 og 1894, men fandt heller ikke nu
Regeringens Billigelse.
Kampen havde nu staaet i en halv Snes Aar uden at bringe
Sagen et Hanefjed videre. Altinget var to Gange blevet opløst,
nye Valg med den deraf følgende Spænding og Bitterhed havde
fundet Sted, mange vigtige Sager var bleven forsømte, man
begyndte derfor at slappes, og mange mente, at det var bedst at
stille Sagen foreløbig i Bero, indtil bedre Tider oprandt, indtil et
Systemskifte i Danmark fandt Sted. I Samlingen 1895 blev der
derfor vedtaget en Altingsbeslutning, men ikke noget Forslag. I
denne Beslutning opfordredes Regeringen til at ansætte en særskilt
Minister for Island, samt androges, at Lovforslag vedrørende de
særlige Anliggender ikke skulde behandles i Statsraadet. Men
Regeringen ænsede dette lige saa lidt som Forslaget før.
I Samlingen 1897 kom Sagen ind i en ny Fase. Dr. Valtyr
Gudmundsson, en i København bosat Altingsmand, forelagde efter
foregaaende Konference med daværende Minister Rump, et nyt
Forslag gaaende ud paa, at der skulde ansættes en særskilt
Minister for Island, som kunde møde paa Altinget, og i hvis Forfald
Landshøvdingen gav Møde. Ministeren skulde være ansvarlig for
Regeringens Førelse, og ikke som før alene for Forfatningslovens
Overholdelse. Under Behandlingen tilføjedes der endvidere, at
Ministeren skulde tale og skrive Islandsk, hvilket omtrent sikrede,
at Ministeren blev en Islænder — hvad der vistnok ogsaa
oprindelig var Meningen. Et saadant Forslag lovede Minister Rump at
indstille til Stadfæstelse, dog under den Betingelse, at
Forfatningslovens § 61 forandredes saaledes, at den blev overensstemmende
med Grundlovens § 95, saa at Regeringen kun behøvede at opløse
Altinget i Tilfælde af Forfatningsforandring, saafremt den vilde
fremme Sagen, ikke, som nu, ubetinget skulde opløse det, og at
dette maatte betragtes som en indtil videre endelig Lov, hvilket
faktisk betød, at man ikke kunde gøre sig Forhaabning om videre
Indrømmelser i en længere Tid, selv om man fortsatte Kampen.
Dette Forslag faldt imidlertid straks og ligeledes i næste Samling
1899, hvori det blev fremsat omtrent uforandret. I sidste Aars
Samling gik imidlertid Dr. Gudmundsson og hans Parti videre end før;
de fastholdt Kravet om en særskilt Minister, men optog i øvrigt
adskillige meget væsentlige Forandringer, som tillige var Forbedringer.
De vigtigste Indvendinger man havde fremført imod det
Gud-mundssonske Forslag var: 1) At den politiske Myndighed, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
