Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Et svensk Litteraturværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Et svensk Litteraturværk. 74
Personer som den hellige Birgitta; han har udgivet „Svenska
Me-moarer och bref" (sammen med Levertin), svenske Visebøger fra
16.—17. Aarhundrede m. m.
Det er mest Hjemlandets Litteratur, han har skrevet om, men
hans Interesser og Studier gælder lige saa fuldt andre Folks
Aandsliv. Han har offentliggjort en dygtig og omhyggelig Bog om
Shakespeare, og har nu i den paabegyndte Verdenslitteraturhistorie faaet
Lejlighed til at udnytte sine vidtfavnende Kundskaber.
Man finder hos Prof. Schück en dristig Virkelyst, en tryg
Ligevægt og en haandfast Ærlighed. Han har den inderligste Afsky
for litterær Humbug; og derunder regner han vistnok selve det
Fag, han er Professpr i. Han ynder ikke at give æstetiske
Udviklinger og Fantasier; Litteraturhistorien skal efter hans Mening
hverken fortabe sig i Æstetik eller blive til bare Filologi; han
holder stærkt paa, at den skal være virkelig real Historie, og
sætter den derfor i nøje Forbindelse med Skildringen af
Samfundsforholdene. Sindig og rolig som Prof. Schück er, viser han derhos
en kraftig Uafhængighedssans i sine Skrifter som i sin Færd. Han
staar derfor ogsaa temmelig ensom i Sverige. De konservative er
han en slem Torn i Øjet, da han er Fritænker og ivrig har hævdet
den videnskabelige Forsknings Frihed: han var Fører i Upsala fot
det Parti, som ønskede Wicksell til Professor; paa den anden Side
ser de radikale skævt til ham, fordi han i Politik er alt andet end
Demokrat og i Moralen er meget konservativ. Han driller ogsaa sine
Landsmænd ved at spotte Svenskernes Storladenhed og Frasehang
og tør gøre lidt Løjer med selve „Frithiofs Saga".
Prof. Schücks nye Værk har faaet en vel rummelig Titel. Hans
Hovedemne synes at være den europæiske Litteratur. Maaske er
der dog nogen Sprogbrug for at kalde denne „Verdenslitteraturen"
— man overdriver jo gerne Betydningen af ens eget — og for saa vidt
andre Litteraturer, som den jødiske, arabiske, persiske eller indiske
har paavirket den europæiske, vil de mulig senere blive draget med
ind i Fremstillingen. Det er dernæst ikke hele Litteraturen, Forf.
gennemgaar, men væsentlig kun Digtningen; anden Litteratur tages
blot med lejlighedsvis, saaledes Ciceros Breve i Redegørelsen for
Samfundslivet paa hans Tid. Man kan forstaa, at Forf. har været
nødt til at begrænse sig, for at Stoffet ikke skulde overvælde ham;
han har da valgt at skille den videnskabelige Litteratur ud og kun
beholde Skønlitteraturen. Grænsen er ikke nem at drage, og Forf.
har maaske nok trukket den lovlig retlinet. Det er saaledes et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
