Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Et svensk Litteraturværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et svensk Litteraturværk.
75
Savn ikke at finde Platon blandt de attiske Forfattere; det er dog
nok hans Digtersnille, der giver den store Filosofs Skrifter deres
varigste Værd. Ved at holde sig til Digtningen i streng Forstand
vinder Forf. imidlertid, at Fremstillingen kan gøres mere fyldig,
og at den faar større Enhed og Overskuelighed.
Det foreliggende første Bind omhandler den græske og romerske
Litteratur. Det indledes med en Skildring af den ældste græske
Kultur og den hellenske Nationalkarakter med dens Individualisme
og Rørighed, dens Forstandighed og Sans for Maal og,Maade.
Derefter fremstilles den episke Poesis Udvikling fra Folkedigtningen,
og de to store homeriske Digte génnemgaas og karakteriseres. For
det omtvistede Spørgsmaal om disse Digtninges Tilblivelse — der
nys er blevet brændende her hjemme ved Dr. Tuxens Bog — gøres
der udførligt Rede. Forf. slutter sig til dem, der i Iliaden finder et
oprindeligt Digt om Tvisten mellem Agamemnon og Akilles, som
senere er bleven udvidet ved tildigtede Episoder og Indskud fra
andre Digte, og i Odysseen ser et Digt om Odyssevs’ Hjemfart,
som er bleven fortsat med en Digtning om Bejlerdrabet og senere
sammenarbejdet med Telemakien og andre Tilføjelser. — Efter at
have fortalt om de tabte episke Digtninge og givet en livlig
Fremstilling af Hesiodos’ boiotiske Læredigtning og dens vigtigste Frugt
„Værker og Dage", hvori han særlig finder en tør, bedsk og
jordlav Bondepoesi, hvis Pessimisme han jævnfører med den i et andet
Bondedigt, Håvamål, gennemgaar Forfatteren den græske lyriske
Digtning og vender sig derpaa til det attiske Drama. Man kunde
her have ønsket en noget mere indgaaende Skildring af de
Kulturforhold, hvoraf Dramaet voksede op i Maratonstiden, den perikleiske
Tid og den peloponnesiske Krigs Tider, og af, hvorledes Dramaet
har faaet sit Præg af disse Tiders Syn. Derimod er der givet en
udførlig Fremstilling af Tragediens Tilblivelsesmaade og af det
græske Teaters Historie efter Dörpfeld og andres Undersøgelser og
Hypoteser. Mod Redegørelsen for de tre store Tragikeres Liv og
Digtning kan der vel rejses en og anden Anke — man kan f. Eks.
næppe sige, at den græske Tragedie helt igennem er holdt i streng
Alvor, den faar tit et Stænk af Komik ved Ammerne, som i
„Koe-forerne", ved Budene og lignende Personer — men i det hele er
den vel overvejet, forstandig og uhildet. Forf. er ikke blind for,
at Sofokles, der tidt fremstilles som Fuldkommenheden selv, kan
have sine kunstneriske Brist. Derimod kunde han have
understreget Evripides’s Storhed som Poet en Kende mere; denne ypper-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
