Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Et svensk Litteraturværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Et svensk Litteraturværk. 78
befaret baade dens Alfarveje og dens Biveje, og er fulgt med i de
nyeste Opdagelser og Hypoteser. Han er dog ikke blot Afskriver.
Han kender sit Stof paa første Haand, og man mærker overalt,
at han dømmer efter varsomt Overlæg. I sine Karakteristikker søger
han at komme uden om Talemaaderne og se Personer og Ting
naturlig som de var. Naar man ellers i Litteraturhistorierne tidt
kun har faaet blege og matte Betegnelser, er det friskende at læse
f. Eks. hans Skildringer af Martial og Juvenal eller at sammenholde
hans Karakteristik af Persius som en rig Stuelærd med Mavekatarr,
en dannet og moralsk bomert Satiriker, en lillgammal skolgosse,
med Teuffels „der jugendlich unreife aber edelgesinnte A. Persius
Flaccus".
Den store Fordel ved at Litteraturhistorien skrives af en enkelt
Mand med omfattende Kundskaber er, at Sammenhængen i
Udviklingen kommer bedre frem og Helhedssynet bliver sikrere. Prof.
Schück har ogsaa set sin Hovedopgave i at vise den historiske
Kontinuitet, og han har løst den godt. Han stræber tillige at sætte
Figurerne i det rette Plan. Hans Bog er ikke en Opregning af
Navne, store og smaa i Flæng; han skyder de uvigtige til Side,
trænger de mindre væsentlige stærkt tilbage, men skildrer de
betydningsfulde Forfattere indgaaende og fyldigt.
Som man kunde vente efter Prof. Schücks Naturel bliver det
ikke den æstetiske Værdsættelse af Digtningen, der ligger ham mest
paa Hjerte. Hans Domme er i det væsenlige korrekte og sunde,
men stundom kan han tage lidt haardhændet paa Digtene. Saaledes
Hesiodos’, der dog virkelig rummer Ord og Tanker med sær Poesi.
Man mærker ogsaa f. Eks. paa hans Skildring af græsk Lyrik,
at han ikke har den dybe og fortrolige Glæde ved den, som føles
i Prof. Heibergs Fremstilling.
Derimod vindes man stadig af hans solide og ærlige Syn og
den vide Kundskabsfylde, han ejer. Den mærkes bl. a. i hans
hyppige Henvisninger fra de Ting, han drøfter, til andre Tider og
Forhold. Det er træffende, naar han sammenligner Theognis’
Partihad med en Ghibelliners i Dantes Firenze. Eller naar han
jævnfører den hellenistiske Tid med Rokokoen og viser den fælles
Smag for Naturdigtning, Eventyr eller anden Folkepoesi. I Striden
om, hvor vidt de homeriske Digte kan tænkes nedskrevne fra første
Færd, drager han ligeledes interessante Paralleller frem. Man har
villet støtte Tanken paa, at Bellerofontes i Iliadens 6te Bog af en
græsk Fru Potifar sendes med et Uriasbrev til Lilleasien. Prof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
