- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
77

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Et svensk Litteraturværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et svensk Litteraturværk.

77

af dette, var den hellenistiske en Overklasselitteratur, der ikke
sugede Jordens Safter, derfor blev pedantisk, forfinet og bleg, og
aldrig naaede en virkelig Blomstring.

Meget eftertrykkelig vises dernæst, hvorledes det samme gjaldt
den romerske Litteratur, der opstod som en ligefrem Fortsættelse
af den alexandrinske. Romerne, et upoetisk og fantasiløst Folk,
kunde ikke bringe noget ud af de svage digteriske Spirer, de
oprindelig havde haft. Først da den hellenistiske Kunst indpodedes
paa dem, skabte de en virkelig Litteratur. Den blev betydeligere
end den meste hellenistiske, fordi det var et ungt og kraftigt Folk,
der tog Arven op efter Alexandrineren. Da det gennem en Række
Forsøg havde naaet at gøre sit haarde og stridige Sprog bøjeligt,
kunde det yde Poesi af Rang. Men det blev altid en
Overklasse-digtning, og Poeterne var i det hele ikke egentlige Romere, men
stammede fra de romaniserede Folk.

Forf. skildrer denne Udviklingsgang meget levende og stadig
med Samfundstilstandene som Baggrund. Han viser den romerske
Nationalkarakter, Landets Indflydelse paa den og hvorledes det
hindrer en kunstnerisk Udvikling og Skabelsen af en virkelig folkelig
Enhed. Man ser Digtningens ublide Kaar under den
gammelromerske Poesiforagt, som selv Hellenismens Forkæmpere,
Scipio-nerne, havde ondt ved at frigøre sig for, den græske Aands Sejr
over Romerne, efter at Hellas var faldet, og de vilde Borgerkrige,
der tynder Romerne ud, men tillige fremkalder et lidenskabeligt
Højtryk i deres Sjæle, der faar sit digteriske Udslag i Catullus’ Vers
og Lucretius’ De Rerum Natura. Dernæst følger den moralske og
religiøse Reaktion under Augustus og hans mærkelige Forsøg paa
at skabe sin Politik en Tjener i Litteraturen, der nu har naaet sin
største formelle Udvikling, men taber i personlig Brand og Styrke.
Saa kommer Forfaldet under Kejserne, da Litteraturen ikke mere
støttes fra oven og daarlig kan klare sig mod den græske
Moderetorik, der efterhaanden er ved at fortrænge den latinske Litteratur,
og har sin ypperste Mand i Lukianos. Endelig undermineres
Romerriget helt af Orientalere og Germaner, og Antikken er til Ende.

Hele denne Udvikling er fortræffelig skildret. Overhovedet synes
det, som Forf. i Romertiden har faaet sikrere Tag paa Stoffet end
straks i Værket, navnlig er Vekselvirkningen mellem Samfundslivet
og Litteraturen her mere fyldig og lærerig fremstillet.

Forf. er ikke indlevet Specialist i disse Litteraturperioder, men
han er hjemme i den videnskabelige Litteratur om Emnet, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free