Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Fortællinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællingen
81
sindige Deduktion af sin Klients Sag, eller som det, det endnu
egentligere er — en fint tænkende og fint følende Kvindevens Udredning
af en Sjælehistorie fra sin Bekendtskabskreds. Han har kan hænde
forstaaet den klarere end hun selv, hendes Mand og Omgivelser.
Men som Advokat har han ganske , vist set alt med sin Klients .
Øjne, og det er sikkert nok hendes Syn paa sig selv og sine
Omgivelser, som gengives os, ligesom hendes Haandskrift kan kendes
igen i Stilens hele tørre Fasthed. Man har hende for sig — den
høje, stejle, storlemmede Skikkelse, Ansigtets karakterfulde Træk og
de tynde, spidse Læber. Ingen videre rummelig Aand: en
uselvstændig Intelligents, men et dygtigt Lærenemme; snævre og
usammensatte, men dybe og faste Følelser; en enkel, hel Natur af et tørt,
køligt Temperament. Fra Barn af er hun gaaet helt op i Faderen
og hans fritænkerske Filosofi, og efter hans Død holder hun —
som Luzernerløven — trofast og sørgende Vagt om hans Minde,
og gaar i Skole og til Konfirmation med rank Nakke som Professor
Wiums Datter. Hendes Modvilje mod den mondæne Moder vokser
til uforsonligt Had, da hun gifter sig om, og hun dømmer hende
skaanselløst med Skøgenavn, ligesom hun i sin Voldsomhed buser
frem med sit „Hold Mund" mod hendes feige Konvenienskristendom.
Jomfruelig sky og unærmelig for Erotik plejer hun sine Studier,
indtil hendes Hjerte lader sig vinde af Fuldmægtig Halcks trofast
vedholdende Beilen og hendes lærvillige Intelligens tages fangen af hans
sikre, kunstneriske Dannelse. Som hun under Faderens Paavirkning
er bleven halvt Filosof, lader hun sig nu stilisere efter florentinsk
Kunst og låve om til en korrekt og kunstdyrkende Verdensdame,
— om hun end uhjælpelig beholder et vist Fodgardeforedrag i sit Spil
og af Billederne mest holder sig til det historiske Fortællingsindhold.
Men saa skal hun have et Barn; hendes Kraftnatur begynder at gøre
Oprør imod at lade sig stilfuldt ompylre som Patient af
Ægtemandens.Bedreviden, og da hun har det lille levende Kød af hendes
eget mellem Hænderne, vaagner med én Gang i hende den
kvindelige Kærlighedstrang, som Erotikken aldrig havde udløst, og hele
hendes enkle, ubrugte Kærlighedsstyrke stræber for første Gang
at sprænge de fremmede Hamme. Dog lidt efter lidt fanges hun
igen ind i Selskabspligter og Kunstinteresserne, og efterhaanden som
Barnet vokser op, ser hun det mer og mere blive blot sin Faders
Søn og gaa ind i den gamle Embedsslægts kultiverede Traditioner;
hun har opgivet sit Oprør, spiller pligtmæssig sin Rolle videre, men
føler sig mer og mer fremmed og til overs . . . Indtil det saa en
Tilskueren 1902 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
