- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
82

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Fortællinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Fortællinger

Dag brister for hende; nu har hun gennem de mange Aar ladet
låve om paa sig, ladet sin Natur forkrøble, formet sig efter Mand
og Søn, givet og ydet og aldrig faaet noget igen ... nu skriger
Trangen op i hende til endelig at være sig selv og elskes som sig
selv, og hun søger hen, hvor de mange før hun har søgt
Gengæld for deres ubesvarede Kærlighedstrang, men hvorfra Faderens
Skygge hidtil altid har holdt hende borte. Endnu betror hun sig
dog med sine religiøse Anfægtelser til sin Mand, vant til (og
trængende til) at lade sig bøje under en overlegen Intelligens.
Men — humant og dannet lader han hende rolig sejle sin egen Sø
og søge sig sin egen Sandhed, ... ganske som hendes Fader (hun
mærker ikke Skæbnens Ironi) engang havde ladet hendes Moder gøre
det; som hun og hendes Fader engang havde gjort det, saaledes
lukker hendes Mand og Søn sig sammen om deres eget; og som
Moderen, hun havde foragtet saa dybt, søger nu hun med sin
Kærlighedstrang hen til en ny Genstand for Beundring — en nidkær
Prædikant — og til den, hun tror, kan elske og forstaa hende, som hun er.

Grundig og alsidig er den hele Gasus gennemanalyseret, med
smaa, uanselige Midler er den lagt frem; der er ligefrem noget, der
minder om Ibsens Kunst i de mange forborgne Dobbeltbunde og
Rævesakse, som gemmer sig i Fremstillingen og gør Tilegnelsen
saa spændende og lidet ligetil. Og hvor sikkert og fint afskyggede
staar ikke ogsaa Ægtemandens og Moderens, til Dels Faderens Billeder
i Fruens Fremstilling, og vi føler ogsaa den Fejlbedømmelse, hun
gør sig skyldig i!... Men bestemte Grænser er der alligevel for, hvad
K. Larsens Kunst kan yde, og det Emne, han denne Gang har taget
op, og som under hans Haand er bleven et fint, lille Kabinetstykke,
synes nok at have krævet en fyldigere og kraftigere Udformning. Vi
faar flygtig og fjernt og køligt Besked om, hvad der er foregaaet,
men vi gennemlever intet — mindst den afsnuppede Krise —
intenst og aktuelt. Saa tydelig Konturerne er ridsede op, saa lidt
fyldestgørende er, nøjere beset, den indre Sammenhæng og
Udvikling magtet Den store Forvandling af den mandhaftige „kvindelige
Studerende" til den anstandsfulde Departementchefsfrue kan egentlig
kun forklares, naar man hos Thora underforstaar en vis Arv og
Indflydelse fra den mondæne Moder. Og naar hun, den kølig stejle,
begynder at tale om sit varme Legem, sin hede Sjæl, saa har vi
mærket altfor lidet til disse, til at kunne forlige det med Billedet
af hende. Der er i al Larsens Kunst noget køligt og tørt, som i
meget stemmer fortrinlig sammen med hans Heltinde, men der maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free