Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Georg Brandes
— og altid i Aande. Medens hos de fleste, især af os germanske
Nordboer, det indre Liv ligesom kun besværlig og afbrudt kan
pible frem og flakke op mellem den grødede Masse af Legemets
animalske Befindender, saa syntes Livet i denne udvalgte Natur
en altid uhindret sprudlende Kilde, en helt frit spillende Lue, som
uindskrænket regerede i et Legem af blot Nerver og Muskler.
Mere Fosfor i Hjernen, mere Salpeter i Blodet — hvad er det, som
gør en saadan Aand altid oplagt, altid lysvaagen, altid i Træning,
— i hed Lue i Steden for vor lune Varme, i sort Fortvivlelse eller
rød Jubel for vor dumpe Sørgmodighed eller lyse Velvære?
Naiv var han — som han er vedbleven at være det, som alle
store Handle- og Frembringernaturer er det. Livet levede saa
friskt og oprindeligt i ham, at der hverken blev Tid eller Rum til
at iagttage sig selv eller passe paa sig selv. Han kunde være
barnagtig og løssluppen, en Grinebider og Skælmsmester, „lystig og
fuld af gale Indfald som en Shakespearesk Klovn;" han forelskede sig
lidenskabelig, fortvivlede tragisk, for i Harnisk for et Ord, han var
Yngling saa rigt og fuldt, som man sjælden nu til Dags er det. En
helt selskabelig, social Natur dernæst. Han er Jøde, af
Handels-race, og han er Bymenneske, han er vant til at have Mennesker
om sig, trænger til Meddelelse, til Samstemning og Modsigelse, vil
behage og vinde eller tirre og udæske. Instinktmæssig føler han
Tiltrækning til nogle, frastødes af andre og lader sig som en
Kvinde helt lede af disse Fornemmelser, og endnu mer end
Kærlighedsforhold bliver straks fra først af Venskabs- og
Kammeratskabsforhold af Betydning for ham. Holder han fra ung af at
klæde sig i Festdragt, bevæge sig i oplyste Selskabssale mellem
rige Toiletter og udfolde al sin Behagelysts Midler — i en af sine
tidligste Afhandlinger udstøder han et Suk efter at faa fransk
Salonliv overført paa københavnsk —, saa er han i Formiddagens
Hverdagsdragt dog først og fremmest Vennen, Kammeraten —
Langes, Pal. Müllers, Nutzhorns, Vilh. Thomsens — og Sjælen i et
helt lille Koteri af Sammensvorne. Venskab, aandelig Forelskelse,
den „Henrykkelse, der ledsager Aanders dybe Forstaaelse af
hinanden" — det er ham det højeste Liv, og da en Dag George Sands
Skildring, i Jacques, af en ren og glødende Venskabsfølelse
mellem en Mand og en Kvinde faldt i den unges Haand, berørte
den hans Inderste som en elektrisk Strøm, og det var ham, (har
han skrevet), som saa’ han ind i en højere Verden, hvor renere,
omend ganske jordiske Aander elsker og forstaar hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
