Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
123
vejedes ikke længer ængstelig efter Tendensens Bifalds værdighed,
men nødes rent æstetisk som Aandsudfoldelse. Saa fulgte hele den
fajvestraalende, fanfarejublende franske Romantikerungdom fra
1830: Udæskningen af Borgerskabet, Oprøret mod Reglerne,
Fortryllelsen ved at danne Skole, Troskaben mod Høvdingen, den
kammeratlige Hjælpsomhed, den uselviske indbyrdes Beundring...
Y. Hugos Brandlyrik og Ungdomsdramer, Mussets drengekaade
„Ballade til Maanen" og Gautiers filisterforfærdende „Mademoiselle
de Maupin", George Sands passionerede Krigserklæringer mod
Samfund og Ægteskab... Endelig „det unge Tyskland" med Guerillaen
mod Menzel og Censuren, med „Kødets Emancipation" og
„Frei-geisterei der Leidenschaft", med Bornes karakterfaste
Fanetroskab og Heines aristokratiske Frihedsdyrkelse ... alt mundende ud
i 1848 — Jubelaaret, Sørgeaaret, Grænseaaret.
Ligesom i deres Tid en Schlosser eller Hettner havde manet det
18. Aarh.s Kamp for Aandsfrihed og Humanitet frem som Mønster
og Støtte for Liberalismens Frihedsbevægelser, saaledes stod nu —
midt under den stigende Reaktion mod 1848 og 1870 — Georg
Brandes paa sit Kateder og talte om Bonald eller Southey, saa
Grunden gyngede under Martensen og Ploug, og talte om Byrons
Kamp mod engelsk „Cant" eller George Sands Ægteskabsromaner
eller om Prutzs „politiske Barselstue", saaledes at de unge Digtere
og „Studentersamfunds"medlemmer og Emancipationsfrøkener rundt
om ham hvert Øjeblik skimtede sig selv og Foredragsholderen!
Provisorismen og Hørup, Holstebroaffære og „Nyaarsfejde" tværs
gennem Skildringerne — og ildnedes til at kæmpe saa tappert som
de andre i deres Tid havde kæmpet.
III
Og her staar vi ved det springende Punkt i Forstaaelsen og
Bedømmelsen af Brandes. Han er ikke en Videnskabsmand, men
en Agitator, ikke Æstetiker, men Moralist — siges der — eller
ogsaa, forsvarende ham: det centrale i ham er
Videnskabsmand. men der er tillige i ham en periferisk Agitator, som ofte
griber forstyrrende ind i det centrale. Men rettest burde det vel
hedde, at Moralisten og Agitatoren er Midtpunktet i ham, Æstetikeren
og Psykologen ikke noget forstyrrende periferisk, men naturlige
Udstraalinger fra Centret. Den store Værdi af Brandes’
psykologiske og æstetiske Virksomhed — men ogsaa dens Svagheder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
