Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes
125
af Hævn og Trods og Foragt og Stolthed, af Entusiasme og
Forbitrelse, — hvilken potenseret Livsfølelse og førstehaands
Menneskeerfaring har ikke alt dette nedfældet i ham! Og med hele dette
indre Livsfond kommer han til Bøgerne.
Bøgerne — Historien og Digtningen — er ham Samlinger af
Livsstof, rigere, fyldigere, mere udklaret end, hvad de egne Oplevelser
har kunnet forsyne hans Livshunger med. Og Bøgerne — de store
Aanders Liv og Tale — er ham Impulser for Livet, Forbilleder,
Vejledere, Læremestre for, hvordan Livet skal opfattes og bør leves.
Hans aandelige Organisme er saadan indrettet, at den først
gennem Bøgers Fortolkning og Bøgers Anvisninger rigtig kan
tilegne sig Livet og bestemme sin Kurs gennem Livet.
Ad Livets Vej maa han være ledet til en Bog, en Forfatter,
for at de skal slaa an i ham og sætte ham i produktiv Stemning.
Hans Belysninger af moderne Forfattere og moderne Bøger har jo
deres enestaaende Styrke og Klarhed ved næsten altid at fremgaa
af Selvsyn, personligt nært Bekendtskab, umiddelbart levende
Meddelagtighedsforhold til det, han skriver om. Andre Forskere
sidder og sysler med Bøgernes tørrede Herbarier, han gaar ude i
selve den frit voksende Natur og botaniserer. Hans Skildringer
ogsaa af Udlandets nulevende Forfattere er alle sammen voksede
ud af Interviewet og bæres af det personlige Bekendtskab. Hans
Essays giver ikke en Geografi, men en Rejsebeskrivelse gennem
det moderne litterære Europa; det er hans successive Møder med
de forskellige Aander, som er de levende Holdepunkter og
Udgangspunkter, hvorfra han gør Opdagelsesrejser ind i deres
forskellige Domæner. Naar Stuart Mill gør ham en kort Visit i hans
parisiske Hotel Garni, er tusind smaa Træk ved Manden — lige fra
hans Banken paa Døren til hans Hatteflor og hans Stemme — for
Brandes lige saa mange Strejflys, der i en halv Time kastes ind
fra alle Sider over den Række Bind, som før hjemme paa hans
Reol betød Mill, og Mills benede, knoglede Aand, hans retliniede
næsten mineralske Karakter, den usynlige Nimbus af høj
Sandhedskærlighed, der omgav ham, staar med ét Slag lyslevende for ham
og Læserne.
Men ogsaa i en inderligere Forstand maa Brandes ad Livets
Vej være kommen til en Forfatter, for at han kan skrive om ham.
Han maa betyde noget personlig for ham; det samme personlige
Interesseforhold, han kræver af Digterne over for deres
Produktion, staar han i til sine Emner. Han kan længe have kendt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
