Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Georg Brandes
og læst en Forfatter, men saa oplever han noget, befinder sig i
en Situation, der pludselig gør vedkommende Forfatter aktuel for ham;
han føler et Lighedspunkt, et Interessefællesskab mellem sig og
ham, og det varme, frugtbare Sympatimoment er nu kommen til,
ud fra hvilket Figuren forstaas og Bogen kan bygges op og som siden
— efter Brandes’ Billede — mærkes som Navlen eller Rugepletten
paa Værket. I næsten alle Brandes’ Behandlinger af Forfattere er
denne Rugeplet let nok at mærke. Mellem Hauch og Brandes er det
Modet, Ærekærheden, den Don Quichoteske, stridbare Idealisme,
som udgør Generalnævneren; mellem Heyse og Brandes er det
Aands-fornemheden, Instinktdyrkelsen, den kunstneriske Individualisme.
Naar Kierkegaard med sin dialektiske Modsigelseslyst, sin stridbare
Foragt, sin flammende Begejstring førte sin ensomme Kamp for
Personlighed og Sandhed mod hele det officielle Samfund, — naar
Disraeli, Jøden, over hvis Jomfrutale i Underhuset Haanlatterens Bølger
lukkede sig, eventyrlig klatrede op til det ærkearistokratiske
Samfunds højeste Tinde, — naar Lassalle, den jødiske Købmandsøn,
fortærede sit ildfalde Liv og opbød alle den bidende Spots og den
henrevne Patos’ Vaaben i en uafladelig Kamp mod Uret og
Overmagt, saa er ogsaa her Personlighedsforholdet ikke til at miskende.
Eller Holberg — den store Popularisator til de lærde Kollegers
Forargelse, „Europæeren," Tugtemesteren, Folkeopdrageren,
Kultur-udstraaleren ... er det mest et Forbillede, Brandes har formet s i g
efter, eller mest et Genbillede, han har malet efter sig? Næsten
alle Brandes’ Bøger er Genkendelser af Dele af hans egen Aand
i andre Aander eller fremmede Aanders Genopstandelse i Brandes’
eget aandelige Liv. Hvem vilde ogsaa falde paa at stille hans
Bøger op paa sin Reol spredte omkring ved de forskellige
Forfattere, de behandler, i Stedet for at holde dem samlede under
det Navn. der gaar som den røde Traad igennem dem?
Denne praktiske Samfølelses Vej er — det siger sig selv —
oftest en Grenvej, der skyder selv den samvittighedsfuldeste
Forskning forbi, ind til selve Ens Æmnes Hjerterødder. At læse det
bagved liggende, indre og ydre Liv ud af en Digtning og at følge
det virkelige Livs Forvandling til Digt, det er jo den psykologiske
og den genetiske Litteraturforskning, som Brandes havde lært
sig i Frankrig og indførte i Norden. Og til at kunne forstaa
Frembringelsens Psykologi og efterføle hele dens Proces, dertil er han
betydelig mere skikket end en almindelig Professor i Æstetik, fordi
han selv er en Frembringer- og Handlenatur meget mer end en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
