Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Georg Brandes
Art Kritik let at paavise. Sympatier og Antipatier har flere Steder
fortegnet Kurven i „Hovedstrømningerne"; betydelige Figurer er
skubbede i Baggrunden, ubetydelige er overvurderede. Brandes’ stærke
Personlighed farver tidt, hvad han læser, med sin egen Lidenskabs
Kolorit — naar f. Eks. Erotikken i Chr. Winthers Sange „til En"
bliver ham „høj som en Hymne i sin Begejstring, ildsprudende i sine
Udbrud og har Smertens syv Sværd gennem sit Hjerte", — eller
omdanner uvilkaarlig sine Figurer i sin egen Lignelse — saa at selv
en Tegnér f. Eks. faar sine Brandeske Slægtstræk. Dernæst forleder
hans Interesse for Livsbaggrunden og Idéerne: Digtningen ham
ikke sjælden til at sammenblande den psykologiske Værdi med den
æstetiske Værdi — saa at det Værk forekommer ham bedst, der
giver det tydeligste Indblik i Forfatterens Sjæleliv, — og til at
dømme Digtning efter Rigtigheden og Værdien af de Anskuelser,
den udtaler. Men især har denne overvejende Livsinteresse ofte ladet
Brandes’ Kritik forsømme i altfor høj Grad den æstetiske Analyse
af Kunsten som Kunst, den tekniske Drøftelse af Kunstens
Udtryks-maader og Virkemidler.
Disse Mangler, men endnu mer de geniale Fortrin ved Brandes’
Behandlingsmaade af Litteratur har intetsteds lagt sig saa
øjensynligt for Dagen som i hans senere Tids Storværk, Bogen om
Shakespeare. Ved fantasifuldt at gætte sig og leve sig ind i de
Shakespeareske Livs- og Tidsforhold og ved indtrængende at
fordybe sig i Dramaerne har han her søgt at belyse
Kunstfrembringelsens Psykologi saa fuldstændig som ingen før. Vidunderligt
fremtryller han den Sommerstemning af organisk Velbefindende og
lykkelig Oplagthed, hvoraf „Hellig Tre Kongers Aften" og „Som
jer behager" er fødte, eller den lyse, sarte, taknemmelige
Reconvales-eentstemning, han føler bagved „Perikles". Mesterligt levendegør
han os, hvordan Digteren har følt sig ind i Richard 3, ud fra sin
Stilling som fattig Skuespiller, hvordan han „løslader alle
Stemninger i sig, der er fremkaldte ved tilføjede Ydmygelser, lader dem
stige og svulme", og saa „transponerer dette Sindelag i en anden
Livskres." Men naar Sonetterne helt igennem opfattes som ægte
Skrig af den vildeste Sønderrevethed, — naar „Kong Lear" skal
tænkes undfanget i en Nat af frygteligt Uvejr, til Akkompagnement
af Vindens Susen over Tagene og paa Baggrund af en personlig
mødt Utaknemmelighed, er saa ikke her Renæssancemennesket
omdigtet i moderne romantisk Lyriks Aand? Naar private Oplevelser,
hvorom der kun kan gisnes, og samtidige politiske Begivenheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
