- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
129

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georg Brandes

129

som Digteren slet ikke vides at have staaet i Forhold til, hele
Vejen søges genkendte i Digtningens Oversættelse, — er det saa
ikke en vidt dreven Simplificering af Digterfantasien ? Og naar
„Macbeth" ikke interesserer Brandes, fordi han „kun paa enkelte
Punkter føler S.’s Hjerte banke deri", og omvendt „Timon" vokser
til „Bitterhedens sidste vildeste Ord" og „Lige for Lige" til „et
Fejdebrev til det moralske Hykleri", er saa ikke her den æstetiske
Vurdering bleven vildført af Menneskeinteressen? — Overalt kan
Brandes af sin rige Erfaringsfond belyse de Shakespeareske Figurer.
Richard 2 forstaar han gennem en Figur som Frederik Wilhelm 4
af Preussen, Richard 3 minder ham i en Scene om Disraeli i en
Valgkampagne, Henrik 4’s politiske Stilling belyses ved en Paralel med
Louis Philippes. Og digterisk genialt karakteriserer han — rettere
omskaber i en ny kunstnerisk Udformning — de vigtigste
Shakespeareske Skikkelser. Saaledes som Falstaffs fantasifulde, festlige Lystighed,
Hotspurs ærekære, uoverlagte, stridbare Akilleustype eller
Hamlet-og Otellostemninger er gengivne i Brandes’ Veltalenhed, er det
ikke længer kritisk Karakteristik, men en Art selvstændig
Videre-skaben. Man kan gerne sige, at det er Lyrik og fri Fantasi over givne
Temaer, snarere end snævertsluttende Gengivelser af dem, —
men netop saaledes skal Digtning leve videre i Læseren, produktivt
inspirerende, udløsende evige og almene Aandsværdier af det
enkelte, specielle Tilfælde. Slige Steder i „Shakespeare" bæres af en
saa dyb Livspatos og belyser Menneskesjælens Afgrunde og Tinder
med en saa høj Visdom, at Brandes’ Kritik her virker som
mægtig Poesi, som myndig Lære for Livet.

Saaledes har det jo i det hele været med Brandes’
litterærhistoriske Værk. Under hans Lærestol har Fagmænd staaet og lært
af hans vidtstrakte Litteraturkendskab og søgt at tilegne sig hans
„Metode". Men endnu mer har unge Digtere staaet og ladet sig
be-aande af al den skønne Digtning, han oplod for dem, af hele det
store Aarhundredets Drama, som hans historiske Kunst førte frem
for dem med anskuelige Scener, tilspidsede Optrin, patetiske
Lys-og Skyggevirkninger, — og af den Lære, han gav dem med for deres
Digtning. Og endelig har fra alle Egne af den handlende, praktiske
Verden en talrig Tilhørerkreds flokket sig om Brandes, og til dem
har han — gennem Litteraturhistorie og gennem Poesi — talt om
Hedendom og Kristendom, Ægteskab og Kærlighed, om Frihed og
Undertrykkelse, om store Personligheders Kamp mod Samfundet. .
har sendt igennem dem Bølger af Beundring og Medfølelse, af

Tilskueren 1902 . 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free