Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Parelius: Hun var hvid! Skitse fra St. Croix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Hun var hvid!
Mængden brølte — hulkede — snøftede — Queen Mary højst
af alle: „Oh the angel — the angel — she is innocent!" Betjentene
maatte bane sig Vej med Magt.
Hoben vilde følge efter, men i det samme aabnedes Døren
atter til det skæbnesvangre Hus, og der lød straks nye Raab paa
„Amerikanerinden — Moderen — nu er det hendes Tur. Politiet
skaaner ingen! Skal vi, der er ærlige „black people", se paa deres
Uretfærdighed!"
Queen Marys Stemme skar igennem Hurlumhejet, „Knivene
frem, I Kujoner — er her ingen unge Folk? Er de unge Mænd
bleven gamle Kællinger? Jeres Tur kommer nok! Deres egne Folk
først — saa kommer Raden til os!"
Den unge Politifuldmægtig var kommen ud paa Trappen; der
var et alvorligt, indadvendt Udtryk i hans Ansigt, som var hans
Tanker endnu ved det nys foregaaede. Først ved gamle Marys
Raab vaagnede han op, standsede et Sekundt midt paa Trappen,
saa’ ud over Mængden og gik saa sindigt ned ad de sidste Trin.
Man trængte sig truende sammen; Queen Mary havde
indtaget sin gamle Førerstilling, svang den ene Arm over Hovedet
som med en usynlig Økse, medens hun skiftevis opildnede og
forbandede i en ustandselig, blasfemisk Ordstrøm.
Politifuldmægtigen bevægede den Papirsrulle, han holdt i
Haanden, let frem og tilbage, idet han med rolig, lidt ærgerlig
Stemme gentog: „Plads dér —Plads! I ser jo nok jeg skal frem!"
Man veg til Side. De fleste Mænd tog til Huerne, Kvinderne
tav, kun Marys Stemme hørtes endnu.
Politimandens Øjne strejfede hendes gamle, djævelske Ansigt;
Overlæben gled op, saa baade Tænder og Gummer blottedes —
denne Gang skulde det betyde et Smil; hun svingede atter med
Armen, men det var ærbødigt hilsende––
Ti Minutter senere laa Compagnigaden hen som sædvanlig —
kun den stærke Støv vidnede om Formiddagens Begivenheder; men
rundt om i de smaa Træhuse var der kun én Mening: det var
grusomt, at man kunde behandle hvide Folk paa den Maade
— akkurat som om det var Negere! Og naturligvis var Pigen
uskyldig; kan man stjæle, naar man er hvid og smuk som en Guds
Engel, og desuden: der er da Forskel! eller som de fleste udtrykte
det: „der er da Folk og Folk!"
E. Parelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
