Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
i den augsburgske Konfession fandtes efter Konfessionens egen
Paastand en ren og uforfalsket Fremstilling heraf, og kun for
saa vidt var den augsburgske Konfession forpligtende for Kongen
ogsaa med Hensyn til at „holde" Indbyggerne derved. Faktum
var ogsaa, at Folket aldrig havde frasagt sig den katholske Tro
i det hele; de teologiske Stridigheder stod den største Del af Folket
udenfor. Gudstjenesteordningen, der efterhaanden havde vundet
Hævd ogsaa hos Folket, skulde Kongen naturligvis bevare, hvad
han og hans Efterfølgere ogsaa gjorde.
Men da efterhaanden særlig i Rationalismens Tid manges Tro
faktisk ændredes, ændrede ogsaa Kongen, der strengt taget kun var
forpligtet til at holde Landsens Indbyggere ved deres egen („Vores")
Tro, sin Stilling. 1683 bestemte Kongen ganske vist i Chr. V’s Danske
Lov 2—1: „Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alene tilstedes,
som overens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det
Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis og den Uforandrede Aar
1530 overgiven Augsburgiske Bekendelse og Lutheri liden
Cate-chismo." Normerne for den Religion, der ene skulde tilstedes, var
altsaa her den Hellige Bibelske Skrift (o: formentlig de af den
katolske Kirke som kanoniske anerkendte Skrifter; det var i hvert
Fald dem, der fandtes i Bibeloversættelserne ogsaa efter
Reformationen), den katolske Kirkes almindelige, alt i Oldtiden vedtagne
Symboler og Luthers lille Katekismus i Forening med den alt i
Kongeloven nævnte augsburgske Konfession. Saaledes var altsaa her
Kongelovens „Tro" nærmere defineret. Derimod i Fdg. 27.Sept. 1799 (om
Trykkefrihedens Grænser) sættes vel streng Straf for den, der
nedbryder Læren om Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed eller laster
ogforhaaner „den kristelige Religions Lære, som ifølge Vore Rigers
Konstitution og Landets Love skal fortrinligen beskyttes"; men
„ethvert andet Religionssamfund, som taales i Vore Riger" skal ogsaa
„nyde Beskjærmelse i deres Gudsdyrkelse". Altsaa er Danske Lov 2—1
her betydelig modificeret: Kærnen i „Vores" kristelige Tro
(Kongeloven) synes nu at være Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed,
dette maa ikke nedbrydes, medens det øvrige kun ikke maa
forhaanes, og andre Religioner er „taalte". Enten opfyldte Kongen
ikke Kongelovens Bud — og da var Forfatningen brudt — eller
ogsaa maa i Buddet Eftertrykket lægges paa „Vores", saa at Kongen
til enhver Tid kun var forpligtet til „vældeligen at haandhæve"
Trossandheder, som der var almindelig Enighed om.
Rationalismen, der var i bestemt Strid med den i Danske Lov de-fi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
