Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Fjord: Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling. Et Forsøg i Grundlovsfortolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 Om Folkekirkens nuværende grundlovsmæssige Stilling
nerede Religion, var jo aabenlyst til Stede, endog hos mange
Præster, Professorer, ja Biskopper o. s. v. i Slutningen af det 18de
og langt ind i det 19de Aarhundrede.
Naar der nu i „den evangelisk-lutherske Kirke’ i Grundlovens
§ 3 skulde ligge en af den enevældige Konge sat Betingelse, maatte
da Meningen være: Den nu i 1849 bestaaende Kirke med den
Gudsdyrkelse og den Tro, som er forkyndt i Kirken og som dens
Medlemmer alle have vedkendt sig og som Kongen siden
Kongeloven faktisk har haandhævet, — den Kirke har ene Ret til
Statens Understøttelse. Men der havde i ca. 80 Aar ikke været
én Tro, end ikke officielt; paa selve Rigsdagen hævdede J. A.
Hansen udtrykkelig, at der ikke havde været „nogen luthersk-kristelig
Kirke i kristelig Forstand" men „et Tvangshus", at hvis man
eksaminerede Folket i „Dogmerne", vilde ikke mange kunne klare
for sig, og at det var „notorisk", „at Statskirkens Lærere have
forkyndt hinanden aldeles modsatte Lærdomme . . skjældt
hinanden ud for Kættere, og dog har Regeringen beholdt dem alle".
Hvis saa den herfor ansvarlige enevældige Konge i Grdl. § 3
havde sat Bevarelsen i Kirken af status quo som Betingelse for
Statens Understøttelse, vilde det jo kun sige, at Staten fremdeles
skulde understøtte den evangelisk-lutherske Kirke, hvor Præsterne
som før skulde lære efter deres Overbevisning, selv om de havde
forskellig Overbevisning og selv om de afveg fra de saakaldte
Bekendelsesskrifter, hvad de jo tidligere vitterlig havde gjort; men
saa svinder Betingelsen bort, selvfølgelig end mere for Lægfolk.
Ja „den evangelisk-lutherske Kirke" var aldrig i nogen Lov
defineret som den Kirke, hvis Medlemmer (incl. Præsterne) alle skulde
bekende sig til den i Danske Lov definerede „Religion". Ordet
„Kirke" var i lange Tider en Sjældenhed i Lovsproget efter
Reformationen (Matzen og Timm: Kirkeret S. 3); og det varede længe, inden
den danske Kirke fik et særligt Navn; hverken Kongeloven eller Danske
Lov har nogen enkelt karakteriserende Benævnelse paa den her
omtalte Religion (Matzen S. 116). Det er først i det 18de og 19de
Aarhundrede at der findes Navne som „vores evangelisk-lutherske
Religion", „vor sande evangeliske Religion", „den evangelisk-lutherske
Lære", „den evangelisk-kristelige Religion", „den lutherske Religion",
„den evangeliske Kirke", „den protestantiske Kirke",
„Protestantismen", „det lutherske Religionssamfund". Her forudsættes der
at være en Kirke eller en Religion, men den defineres ikke. I
D. L. 2—1 defineres den Religion, der ene „tilstedes", — sandsynlig-
Tilskueren 1903 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
