Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Sprogrøgt
nemsynet af vor lille Liste, at det aldeles ikke er muligt at faa
alle Fremmedord afskaffet; der er Snese og atter Snese af dem,
som vi ikke paa nogen Maade kan undvære. Men dernæst ogsaa,
at det slet ikke er ønskeligt at fjerne dem alle; de fleste af de
nævnte, maaske alle, udfylder saa godt deres Plads i Sproget, at
det vilde være blodig Synd at nægte dem Borgerskab. Hvad ondt
gør de? Mange af dem har da heller ikke de ivrigste Rensere
turdet tage Kampen op imod, men der er’andre lige saa gode,
som de dog helst vilde af med; saaledes forfølger Knudsen Art,
Fag, Mine, Damp; Dahl vilde helst afskaffe Sprog som tysk og
sætte Mani i Steden, men indser dog Umuligheden deraf; ved Kres,
som Knudsen forkaster, stiller Dahl sig valent: „skønt Kreds ikke
er fuldt nordisk, har det dog i senere Tider vundet et saadant
Omraade (Omkreds, Valgkreds, Retskreds), at det ikke kan holdes
ude" *), og han er fornuftig nok til at anbefale nye Ord som
Kres-læge, Kresløb (= Cirkulation). Paa lignende Maade stiller han sig
over foç Slægt.
Medens mange af de fra andre Sprog stammende Ord gik
"Skud forbi, fordi man slet ikke tænkte paa deres Kilde, var man
paa andre Omraader meget tilbøjelig til at lugte Fremmedhed; og
særlig lod man i Midten af det nittende Aarhundrede sit Had gaa
ud over de Ord, som man straks kunde se var laget fra Tysk.
Især maatte Forstavelsen ge holde for; derefter kom be, som man
dog indsaa’ var groet saa godt fast i vor Sprogfølelse, at den
vanskeligt lod sig udrydde; vi har jo ogsaa selvstændig brugt den
foran flere Ord som Tyskerne ikke har (begræde, besvare); den
tyske Forstavelse for (ver-) vilde man gerne til Livs, men det
faldt Lægfolk vanskeligt at skelne den fra det ægte nordiske for,
og den flk derfor i de fleste Tilfælde Lov at blive. Det er værd
at lægge Mærke til, at naar Folk taler om „et grimt tysk Ord" eller
„en styg Germanisme", saa mener de aldrig at Ordet i sig selv er
grimt — objektivt set er Gemyt, geraade, gebrokken, Bundsforvandt
vel Uge saa kønne som saa mange ægte danske Ord af samme
Længde — men det betyder ene og alene, at enhver selv med ret
tarvelige Sprogkundskaber kan se, at det er oprindelig tyske Ord.
Man var ogsaa paa sin Post over for Ord, der vel ikke var lige-
’) Et andet Sted (Hj. Ordb. 362) siger han: „Kreds., .maa vel, skønt tysk,
kendes som godt dansk«. Hvorledes Dahl forliger denne interessante Udtalelse
med sit øvrige Standpunkt, forstaar jeg ikke, skønt jeg er ganske enig med
ham her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
