Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogrøgt
191
fremme tyske Ord, men blot lugtede som Oversættelser fra Tysk;
da Cirkulære afløstes af Rundskrivelse, ivrede Dahl imod det: „R.,
som synes at være Dansk, er dog kun en daarlig Oversættelse af
Rundschreiben, som des værre er blevet altfor almindelig" (han
foretrak Omgangsskrivelse). Altsaa skal det, at vore Naboer imod
Syd har noget godt, hindre os i at have samme Fordel! Mærk at
baade rund og skrive er romanske Ord, der sikkert er komne
til os gennem Tysken!). Paa lignende Maade kan man i det sidste
Aar høre mange skrige op imod det ved vore Sporvogne indførte
Ord Omstigningsbillet, blot fordi det minder om tysk umsteigen.
Ordet er ikke dejligt, ikke just fordi Tyskerne har et lignende Ord,
men fordi det er slæbende; og da vi almindelig siger at skifte
Vogn, vilde Skiftebillet have været nok saa godt, eller, da ogsaa
det er temmeligt langt: Skiftekort, især hvis de var trykt paa noget
tykkere Papir; nu er Skiftelap vel det mest rammende Ord, men det
bliver næppe officielt i min Tid.
Per Sprogvild har vel nok noget Ret i, at vore Sprogforskere
har været for villige til at antage Laan fra Tysk i alle de Tilfælde,
hvor en Dannelse ikke er eftervist i Oldnordisk eller i det ældste
Dansk; Nydannelser paa fælles Grundlag kan i mange Tilfælde
have ført til samme Udslag, og Kendetegnene paa Laaneord er
ikke altid usvigelig sikre, om de end heller ikke er saa usikre som
Per Sprogvild synes at formode. Men naar han opstiller den
Formel, at „som dansk maa ethvert Ord gælde, som er dannet af
dansk Ordemne under Iagttagelse af danske Orddansregler", saa
er dette ikke (som mange vel vil mene) for rummelig en
Bestemmelse, men for snæver. Jeg i alt Fald vil ikke være med til at
stemple som udanske Ord som Plante, Par, Stof, Sukker, sikker
(og alle de S. 189 nævnte) eller som Brint og Ilt, skønt der ved
de første ikke er noget dansk Ordemne, de er dannede af, og ved
de sidste (navnlig ved Brint) ikke strengt taget kan paavises nogen
dansk Analogi, altsaa ikke nogen dansk Orddannelsesregel. Nej, et
Ord bliver dansk ene og alene ved at bruges og forstaaes af Danske
i naturligt dansk Sprog. Te kommer fra kinesisk, Kaffe fra
arabisk,’ Sjokolade fra meksikansk, Drosje fra russisk, Biskop fra græsk,
Natur fra latin, rund fra fransk, Krig fra tysk, Emne fra svensk,
Hygge fra norsk, Saga fra islandsk — er det dog ikke nu danske Ord?
Og er vort Sprog ringere fordi det har optaget dem? Det deler
jo i saa Henseende Skæbne med alle andre Sprog.
„Fremmedord" i dette Ords egentlige Betydning kan saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
