Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Sprogrøgt
Ord jo ikke længer kaldes; men heller ikke „Laaneord" er noget
rammende Navn; vi laaner jo ikke Ord paa samme Maade som vi
laaner Penge eller Brugsgenstande. At vi optager et Ord fra et
andet Sprog, vil jo blot sige, at vi lærer det. Et Ord er ret beset
en vis Maade at handle paa, en Virksomhed, et Arbejde, en Vane;
det læres ganske som man lærer at skyde, at bage, at sy o. s. v.;
men dér taler man jo dog ikke om Laan.
En Vane bliver min, enten jeg selv har fundet paa at bære
mig ad paa den Maade eller har optaget den efter en anden. Men
dermed er selvfølgelig intet sagt om Vanens Fortræffelighed eller
Forkastelighed. Paa samme Maade maa det, om et Ord er godt
eller ikke, afgøres helt uafhængigt af Spørgsmaalet, hvor det kommer
fra. De der forkaster alle udefra optagne Ord, blot fordi de er
fremmede, og de der ynder dem alle fordi Sproget beriges ved
dem, er begge lige langt fra den sande Maalestok, som maa
anvendes paa Ordene uden mindste Hensyn til, om de fra Arilds Tid
har været danske, om de i gamle Dage er komne ind fra et andet
Sprog, om de er nydannede danske eller nylig optagne udefra.
Ordenes Værd beror ikke paa deres.Herkomst, men paa den Maade,
hvorpaa de opfylder Ords Formaal: at bringe en Tanke fra et
Menneskes til et andet Menneskes Bevidsthed. Som Formel kan
man — i Lighed med hvad jeg har gjort paa andre sproglige
Omraader1) — opstille, at det Ord er bedst, der med de færreste
og simpleste Midler giver den sikreste og fyldigste Forstaaelse. Et
Ord bliver altsaa forkasteligt, naar det ikke forstaas, og
daarligt, naar det kun med Besvær forstaas; af to Ord, der forstaas
lige godt, bliver det det bedste, der enten har Fortrin i Retning
af Korthed o. lign. (ydre Lethed) eller i Retning af Huskelighed
o. lign. (indre Lethed). Vil nogen paastaa at Korthed ikke har
noget at sige, idet det virkelig kan være lige meget enten vi
udtaler et Par Stavelser mer eller mindre, vil jeg bede ham betænke
den forskellige Maade, hvorpaa samme Ting er udtrykt i dansk
Firkløver, engelsk four-leaved clover, fransk tréfle å quatre feuilles
og tysk vierblätteriger Klee (eller vierblätteriges Kleeblatt): ved
Tilføjelsen af én Stavelse opnaar vi paa fuldkommen lige saa tydelig
Maade at ændre Begrebet Kløver som Englænderne ved to,
Franskmændene ved tre-fire og Tyskerne ved fire-fem Stavelser; der er
l) Fremskridt i Sproget; Den bedste danske Udtale (i „Fonetik").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
