Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Swane: Vers - Aften - Et Suk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers
217
Tilskueren 190i
O, se hvor rent de blinker ned,
og er I tunge, trætte,
lad deres Lys i Hjertet naa
og eders Tanker tvætte.
Og se, at alt omkring er godt,
kun I er syge, onde —
og har I set, da løft jert Blik,
gaa bort og vorder sunde.
ET SUK
Der kriges paa Jord og kæmpes,
som var vi til Fjender kun født.
Blod og Taarer har Verden
alt rundelig spildt og forødt.
Vi bor paa de samme Kyster,
vi skuer det samme Hav,
alle staar vi ved Bredden —
og stirrer imod vor Grav.
Vi hører den fraadende Bryden
af Bølgernes larmende Kor,
alles Tanker tænker
det ene, ene Ord.
O, er det da den, I frygter
og søger at glemme i Strid,
Døden, den sikre, milde,
hvis Haand er saa blød og blid.
Vi fødes en Dag under Solen,
en anden Dag maa vi dø —
Tiden imellem dog bo vi
paa Livets livsalige 0.
Den ejer dybe Skove
og Engenes Blomsterflor,
Solen, hvorunder vi fødes,
den kysser den gamle Jord.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
