Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Swane: Vers - Et Suk - Bøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Vers
Vi skulde i Skovene bygge
med frit og fredeligt Sind,
leve Livet i Skønhed,
til Døden høster os ind.
BØN
Stjerneskaren blinker,
højt den flammer og skælver mat.
Rundt, saa vide jeg tænker det,
ligger den dybe Nat.
Vel, jeg trøstig kommer,
nu trænger min Sjæl til Ro.
Natten, du kærlige, blide Nat
dig har jeg lært at tro.
Natten, min Veninde,
er Døden ej Søster din,
Døden, hvis Øje jeg aldrig saa
bagved det mørke Lin?
Natten, min Veninde,
jeg ved, hun kommer engang —
vilde du sagtelig foran gaa,
nynne din tyste Sang.
Vilde du for mig nynne
din dulmende Vuggesang.
Skønt kun et ængsteligt Barn, jeg tror,
fulgte jeg trygt din Gang.
Sigurd Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
