Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
ikke saa simple Ting som Glæden ved at give Penge ud, den
usigelige Friskhed i at slaa sig løs. — Den sindige gaar gennem Livet,
altid sindig, adstadig, alvorlig og saa forsynlig, at han tager sig i
Agt for Ting i over en Mils Afstand. Ingen lærer ham, hvor faa
Former for Lykke han kender, hvor faa af de Stemninger og
Bevægelser, som det fri og uskyldige Menneske kan rumme, han faar
fat i, naar han altid saadan gaar og er sindig og omsigtsfuld. Og
saaledes videre. Der er en Mængde saadanne Tilfælde af aandelig
Fastgroethed i bestemte Vaner og Reaktionsformer, som kan
behandles. Endog saa haardnakkede Ting som Egoisme, Frækhed,
Smaalighed, Vigtighed kan behandles med Haab og Held. — De
fleste Mennesker kan kun udfolde to eller tre Slags Humør; det er
altfor lidt; Situationer, Samtaler, Samvær kan formes paa saa
mange Maader, Skæbnens Tilskikkelser, Held og Uheld kan tages
paa mange Maader, og den, der i disse Henseender er
fastvokset i bestemte’Vaner, er en meget daarlig Spiller paa Livets
Børs. Tusind Lejligheder til Munterhed, Ynde, Værdighed, sjælelig
Finhed, spillende Liv, Spænding, Triumf gaar ubenyttede hen.
Livets Lykke beror netop for en stor Del paa, at man formaar
at røre sig paa mange forskellige Maader.
En hyppig sjælelig Sygdom er aandelig Monotoni. Den. som
ikke færdes over skiftende aandelig Jordbund, i ham dør den
aandelige Spændstighed. De Udsigter, han har for Øje, mister Livets
Skær og Tone, faar haarde og tørre Farver, har ingen Linier,
hvorover Stemninger spiller. Hans Glæder dør, hans Miner sløves,
hans Arbejde falder ham tungt, hans fri Timer tværes ud i
Kedsomhed. Slaphed ruger over alle hans Livsforhold, han gider næsten
intet, kender kun de ganske raa og for alt Tankeliv blottede
Nydelser. Vidste han, hvorfra denne Sygdom stammer, kunde han
oftest hjælpe sig ud af den. Han kunde aandelig talt rejse fra Hus
og Hjem, sprænge sig ud af sine Vaner. Han kunde være grov
mod sine Venner, være opfarende, hvor han plejer at være mild,
taalmodig, hvor han plejer at optræde kategorisk. Han kunde
springe ud i al Slags Kaadhed. Han kunde sætte sig i
Forlegenheder, bringe Uorden i sine Affærer, gøre Dumheder, som kunde
give ham nok af uvante Ting at bestille. Vi tager jo dog, naar
det gælder Legemet, saa ofte en bitter Medicin, hvorfor ikke ofre
lidt paa Sjælen?
Mange Folk er misundelige, bitre i deres Syn paa Livet,
utilfredse med Forhold, som de dog ikke kan slippe ud af. Er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
