Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Nogle Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 Virkefelter paa Aandskulturens Omraade
Misundelsens, Bitterhedens, Utilfredshedens Sindsstemninger
behagelige? Man skulde sandelig tro det, siden Folk fortsætter den Slags
haarrejsende Dumheder hele Livet igennem, ja vikler sig dybere
og dybere ind i dem. Man kan forstaa Ting som Forfængelighed,
det er dog Tilstande, der er byggede over Lystfølelser, man kan
se, hvor det straaler og strutter i den ærede Ihændehaver. Men
den rene og skære Græmmelse, — det er ikke til at forstaa, at
Folk hager sig dybere og dybere ind i den i Stedet for at værge
sig imod den. Selv om man i første Øjeblik ikke kan undgaa et
et lille Anfald, kan man dog hurtigst mulig give sig til at tænke
paa noget andet.
Sværme af Folk gaar og sukker efter Anerkendelse, Ros. Man
kan se dem staa ved allehaande Korsveje, sætte Snarer op og vente
i Dage og Maaneder paa en lille mager Fangst. Hvilken
Ørkesløshed ! Og hvor latterligt, naar man betænker, at de lige saa godt
eller maaske bedre selv kunde låve sig de Selvfølelser, de trænger
til. Saadan gør kloge Folk. Hvorfor ikke gøre sit Arbejde saa
solidt, at man kan se, det staar? Hvorfor ikke træde saa fast i
Gulvet, at man kan mærke sine egne Skridt. Hvorfor staa og maabe
og vente paa andre Folks Forsikringer, dem de oven i Købet ikke saa
gerne afgiver, fordi disse Forsikringer som oftest af Natur er
kedsommelige. Selvfølelser er jo dog nogle mærkelige Tingester, som slet
ikke er afhængige af direkte Ernæring fra Omverdenen. Den iblandt alle
mig bekendte Personer, som har den mest kongeligt struttende
Selvfølelse, er Fattiglem. Der er saamænd ingen, der har gaaet og fodret
ham tyk og fed med Ros; men han har forstaaet at reagere, paa sin
miserable Skæbne paa en for ham højst fornuftig og lykkelig Maade.
Man plejer at sige, at Dumhed og Vigtighed følges ad, og man
vrænger ad denne Forening. Jeg for min Part mener, at Vigtighed
er noget af det klogeste, dumme Folk kan slaa sig paa, noget godt
og klogt, baade for dem selv og Tilskuerne.
Den Slags aandskulturelle Belysninger har den store Fordel,
at man kan gaa til Folk med dem enkeltvis. Man kan indføre en
Mængde smaa Rettelser, paapege Uforstaaelige aandelige
Arbejds-omraader uden i nogen Maade at skulle køre op med et tungt
Maskineri af aandelig Undervisning. Disse Belysninger egner sig
til at grundlægge Interessen for Aandskultur. Er en saadan
Interesse først vakt, kan man tage fat paa Opgaver af bredere
Omfang. Det vil da ikke være umuligt, naar blot Tingene lægges
solidt til Rette, at faa Folk til at interessere sig for deres egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
