Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Maeterlincks Udvikling i de senere Aar 246
til at sejre over de låve Instinkter. Disse Sejre bliver golde, hvis
Fornuften ikke underlægges et Instinkt, Maeterlinck kalder Sjælens.
Saaledes skete det, at Visdommen en Dag sagde til Fornuften, at
den skulde gengælde ondt med godt, at den skulde elske sine
Fjender: Visdommen er Følelsen af det uendelige paa det moralske
Livs Omraade. Kærligheden synes ulogisk, men det er kun ved
at blive bedre, at man bliver mere vis. Man maa søge at have
saa mange klare Ideer som muligt i sin Sjæl, for at kunne
fremkalde et endnu større Antal, der endnu er dunkle. „Saa lægger
En maaske en Dag sin lille usynlige Haand paa en stor Sandheds
Skulder . . . Draaber af en ukendt Olie kan blande sig med den
menneskelige Visdoms Olie, og naar de hvide fremmede er dragne
bort, kan Flammen i den menneskelige Fornufts Lampe hæve sig,
forvandlet for bestandig, mere høj, mere mægtig og mere ren i den
højnede Tempelhal". Fornuften er kun Lysets Skygge; den kan
kun forandre Konturerne, eftersom den hæver sig eller sænker
sig, men den ejer kun denne Skygge i det blændende Lyshav,
der omgiver den. — Men selv det højeste af Aandens Glæder er
intet imod den Fryd, en Sjæl fornemmer ved at blive bedre.
Maeterlinck, der i „De Ydmyges Skat" saa ned paa Handlingens
Haandgribelighed, bruger her Sider for at prise dens Velsignelser.
Paa intet Sted mærkes hans Udvikling mere overvældende. Har
vi haft en stor Sorg, vil vor Trøst bero paa, hvad vi har sagt og
tænkt og især paa alt, hvad vi har gjort, før Ulykken kom.
Thi Taarerne har ingen Farve i sig selv. Da en Vis som Carlyle
mistede sin Hustru, blev hans Sorg et syntetisk Billede af hele
hans Fortid. Der er kun én Ting, der aldrig kan forvandle sig
til Lidelse: det gode, vi har gjort. Vil en Skæbne herske over en
Vis, maa den nødvendigvis blive endnu bedre end sit Offer. Ellers
vil alle dens tusind Angreb prelle af. Thi de højeste Tanker kan
være usikre, men ingen Magt kan slukke det Lys, som en god
Handling har tændt i os. Derfor har Lykken sine Rødder langt
dybere i det moralske end i det intellektuelle Liv.
„Der er intet ømt som den Glæde, der vender tilbage, naar
vi har sagt al Glæde Farvel, intet saa levende, dybt og fortryllende
som dens Fortryllelse, der har opgivet alle Illusioner," skriver
Renan. Imod disse Ord taler Maeterlinck paa mange Sider. Han
ser skarpt al den Flovmod, de skjuler over. At være misfornøjet
er maaske blot — mener han — at have opgivet at prøve paa at
forstaa. Det er retfærdigt at give Afkald paa den Lykke, der gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
