Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
249
Tanke, er vanskeligere at leve end det, der kun kender til det
anspændt-heltemæssige.
Bogens sidste Sider er viet Elskoven. Maeterlincks Blik er
naaet saa dybt, at han har kunnet sige: „Elskovens hedeste,
reneste og mest varige Straaler ligner paafaldende dem, som en Sjæl,
der elsker Retfærdigheden og Storheden og Skønheden, anstrenger
sig for at mangfoldiggøre i sig". Den, der haaber paa at møde
Dybde og Trofasthed hos en anden Sjæl, maa have levet et andet
Liv end de sterile Begærs, maa have kendt disse Ting nøje, som
hun har gjort det. Det er lykkeligere at leve saaledes, at det blot
er ligesom et skrøbeligt Tilfælde, der adskiller os fra den Elskov,
vi haaber at møde, end at alt det, som er uværdigt og umenneskeligt
i vor Sjæl, adskiller os derfra. Og den Beruselse, som Menneskene
kun finder i Elskoven, vilde snart forvandle sig til Sørgmodighed,
hvis man ikke i Elskoven fandt noget sikrere og dybere end
Beruselsen. Det urokkeligste i Kærligheden findes i ethvert ædelt
Liv. Det største, den giver os, er Evnen til at elske og beundre
i et enkelt Menneske, hvad vi ikke vilde have Kraft til at beundre
i tusind forskellige Ting. Men selv i Elskovens mest glødende
Timer maa de elskende — oftere end man tror — søge hen til
de fælles menneskelige Kilder, og bøje sig over dem, for at se, om
de er virkeligt lykkelige.
IV
Maeterlinck giver i sin sidste, nylig udkomne Bog Biernes
Liv et pragtfuldt Billede, der for mange vil være som en
Aabenbaring af en Verden, de kun havde tilfældige og utydelige
Forestillinger om. Til Grund for Bogen ligger en Læsning af alle
Hovedsprogenes (ogsaa de antikkes) Bi-Litteratur og, hvad der
betyder mere, tyve Aars personlige Erfaring. Hvad der giver Bogen
dens litterære Værdi, er den udsøgte Stil, hvor Overdaadigheden
— som hos en Jacobsen, en Flaubert — altid er det knappest
mulige Udtryk for sjældent udrustede Sansers Syner og
Fornemmelser. Han er nemlig her for første Gang en Maler fuld af hedt,
flamsk Blod, i nær Slægt med sit Hjemlands store Digterkolorister:
Verhaeren, Demolder, Eekhoud. Sommeren koger i denne Bog,
mumler med sine tusind milde og glødende Munde; der staar
op af den en tæt og bedøvende Frodighedens Em. Gennem alt
og bag alt den mangfoldige Summen af de smaa, utrættelige
Insekter, hvis Livs Vidundere og hvis Instinkters Overraskelser han
Tilskueren 19<B. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
