Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Rimestad: Maeterlincks Udvikling i de senere Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Maeterlincks Udvikling i de senere Aar 248
Fred, hvor den indre Ulykkes Pile ikke kan naa hen. Men Bogens
dunkleste Punkt er dens Opfattelse af vore Følelser over for
Universets Uretfærdighed. En Sandhed, der nedslaar — siger
Forfatteren — har blot ved det, at den er en Sandhed, altid større
Værdi end en Løgn, der styrker. En Lov i Universet, der synes
os grusom, maa alligevel være nøjere forbunden med vort Væsen
end alle de bedste Love, vi kan fremdigte. Selv naar den slaar
os, kan vi beundre den. Hvis vi vil være lykkelige, har vi ingen
anden Vej at gaa end Godhedens og Retfærdighedens. Ganske
vist er det ogsaa en Udfoldelse af Væsnet, den onde søger, men
ingen, der har kendt den Udfoldelse og Ro, som det gode giver,
kunde mere finde nogen Lykke i det onde. Derfor hersker maaske
Retfærdigheden kun i vore Sjæle, fordi det gode giver saa dyb
en Lykke, som det onde aldrig vil kunne give. Al Lykke og
Storhed faar hos os Form efter vore Sjæle. Den Gud, paa hvilken
den ene ikke tror, vil blive mere mægtig og trøstende end den
Gud, den anden tror paa, hvis den førstes Tvivl hviler paa
Tanker og Følelser, der er mere vidtrækkende og rene end de, der
besjæler den andens Sikkerhed. Det er alene paa Dybden af
Grundene til, at man tror eller ikke tror, at det kommer an.
Kærligheden udvisker mange Fordomme, og Visdommens
frugtbareste Øjeblikke er de, hvor Grænsen mellem dem, der tænker
og dem, der aldrig tænker, synes pludselig saa lille og tilfældig.
Det er sværere at forstaa end at foragte, og for den Vise forvandler
al Foragt sig til Forstaaelse. Thi alt som lever, ejer Skatte, som
ingen Vismands Blik kan oplyse. Man aander her igen tydeligt
Luften fra De Ydmyges Skat. Jo højere man hæver sig, des
mindre synes man at fjerne sig fra de ydmygeste blandt sine
Medmennesker, „og de Skridt vi gør mod Idealet er de samme, der
nærmer os til dem, vi i vor Uvidenhed og Forfængelighed havde
foragtet". Thi det, der skaber den menneskelige Lykke, staar
aabent for alle. „At være lykkelig er at øve sig i at se de skjulte
Smil og de hemmelige Skønheder i de utallige og navnløse Timer,
og disse Skønheder findes kun i os selv." En Sjæl, som har haft
Sejre i Livet og ser sig tilbage, kan ikke se med Glæde paa disse
Sejre, hvis de ikke har forhøjet i ham Følelsen af det ydmyge i
den menneskelige Eksistens, bragt ham til at tænke dybere og
elske varmere. Thi at handle er ikke blot at sejre, men ogsaa at
forsøge og være taalmodig, at lytte og tie. Det ligeligt sikre Liv,
der er naaet saa vidt, at det ikke længer kan fristes af en uren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
