Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Vinterens Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Vinterens Vers
nok at ærgre sig over af Rim- og Rytmefejl, svage eller
ligefrem absurde Billeder, ilde anvendt eller i hvert Fald daarligt
motiveret Begejstring, og hvad der er værre, tom og letkøbt
Indignation med mange Fagter.
Men den stille Drachmann giver ogsaa i denne Bog nogle af
sine dejlige Vers. Maaske staar de noget mere spredt end tidligere,
men hvor de findes — saa skønne som nogen Sinde.
I det første Digt „Solglød i Skoven" møder man Linier,
gennemaandede af en ædel Natursans.
Hvor er her tyst! —
Dryader paa min Vej sig sagte bøje
med spinkle Hænder om det fine Bryst;
Han har før set „den blege Dryade", hvilende i Morgengryet
ved Skovsøens Rand, men aldrig har hun mødt ham mere usigelig
dejlig end her ved Solnedgang.
Og han, for hvis synske Blik Dryader og Elver aabenbarer sig,
har en dansk Realists kærlige Skarpsyn.
Vedbenden gnister merkt paa kalket Væg,
hvor Solen klækker frem en Sværm af Fluen,
der summer ind ad Dør og ud af Stuer,
mens Bonden stryger lunt sit stride Skæg.
Disse Vers angiver Ydergrænserne for hans Hjem, det Sted,
han kender bedst — fra Syn til Virkelighed —, det Sted, hvor
hans Utaalmodighed tystnes, hvor hans Blik ser dybere og Ordene
bliver sandere. At dets Navn er „Danmark" kan man ikke
betvivle efter at have læst første Vers af Digtet „Sommer-Drømme"
Jeg drømmer mig en Sommerkvæld
tilbage
til Landet, hvis smaa Kildevæld
er s vage,
det Land, hvor ingen Fjælde staar
ur-trodsigt gennem tusind Aar,
Men hvor en Munk i Enge gaar
de lange Sommerdage.
Det er en Fædrelandssang, saaledes som Drachmann kunde
skrive den. Landet ikke set, men følt af en Kærlighedens
fintmærkende Forstaaelse. Aldrig har han anvendt de urtrodsige Fjælde
sandere end her, hvor de er skudt ud over hans Lands Grænse —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
