Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Husmanden
I sit Ansigts Sved kan han skaffe sig det daglige Brød; dette
er, hvad han har naaet gennem Aartiers Slid, gennem et Arbejde,
der søger sin Lige i sejg Udholdenhed.
Det var et Arbejde i det stille, et Arbejde, i hvilket Husmanden
ikke mødte Modstand eller Modvilje fra nogen Side. Han dannede
ingen Fagorganisation, der kunde staa som en Torn i Øjet paa
nogen; han fornærmede ingen; hvad han tilkæmpede sig af
Fordele, vandt han ikke paa Bekostning af andre. De eneste, der
kunde føie deres Interesse truet, var de større Landmænd, fra hvis
Tjeneste han søgte at emancipere sig; thi dette betød, at der kom
til at staa mindre Arbejdskraft til deres Disposition. Men hvad de
kunde tabe paa denne Kant, vilde de vinde rigelig ind igen paa
andre. Thi i den travle Aarstid, naar Lønnen var særlig høj, kunde
de gøre temmelig sikker Regning paa, at selv den bedrestillede
Husmand vilde tage denne Ekstrafortjeneste med, saa de ikke
behøvede at staa blottede for Arbejdskraft; og med det store
Landbrugs moderne Udvikling er det netop en saadan
Sæsonarbejdskraft, det har Trang til. Og, hvad der vejede end stærkere
til, i Husmandsbørnene vilde der opdrages en paalidelig Stab af
udmærket Tyende, til største Fordel for Gaardmænd og
Godsejere. Det er fælles for vistnok alle Egne af Landet, at de større
Husmænds Børn er særlig efterspurgte som Tjenestekarle og
Tjenestepiger; thi de er fra smaa af vant til den største Orden og
Arbejdsomhed. Husmandssønnen har lært ’at være god mod
Dyrene, Husmandsdatteren at malke rent. Det hele vilde saaledes
virke i Retning af en mindre talrig, men mere stedfast og mere
solid Arbejderklasse paa Landet. Tillige vilde en Opgang i
Hus-mandsklassens Kaar betyde en Nedgang paa Fattigvæsenets Budget,
hvad der vilde have Betydning for de store Landmænd i deres
Egenskab af Skatteydere.
Disse to Betragtninger krydsede hinanden; gennemgaaende var
det dog den velvillige Stemning, der havde Overtaget, baade inden
for det middelstore og ogsaa det meget store Hartkorn, — men
vel at mærke kun, saa længe Husmændene var villige til at lade
sig lede af de store. Det var den stiltiende Forudsætning; hvor
den brast, svandt Velviljen. I Midten af 1880’erne var der paa
Sjælland og Lolland-Falster begyndt en Husmandsbevægelse, med
en Række smaa lokale Organisationer, af strengt faglig-oplysende
Karakter, og Bevægelsen havde vundet megen Anerkendelse, selv
fra Godsejernes Side. Men i samme Øjeblik man nægtede at af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
