Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Husmanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmanden
381
skedige den daværende Formand for at afløse ham med en Godsejer,
blev al økonomisk Støtte — baade fra private Institutioners og fra
Statens Side — inddraget, og Bevægelsen døde hen.
Som Regel var imidlertid Husmændene villige til at bøje sig,
og det store Hartkorn kunde da med rolig Samvittighed, i egen
velforstaaet Interesse, stille sig gunstig over for deres Bestræbelser.
Man sporer det paa forskellig Maade. Loven af 1880 om
Husmandskredsforeningerne, der ved at give Statsgaranti for en Rente
af 4 Procent og ved forskellige andre Fordele skaffede de mindre
Jordbrugere særlig gunstige Laanevilkaar, var først indbragt af
Venstre, men blev senere optaget og gennemført af Ministeriet Estrup.
Det større Landbrugs Organisationer, Landboforeningerne, tog flere
Steder selv Initiativet til at hjælpe og opmuntre Husmænd, der var
i Færd med at arbejde deres Brug i Vejret. Og de sørgede for, at
det blev dem, der kom til at administrere Statstilskudet til
Husmandsbrugets Fremme, til Præmiering af ypperlig drevne Husmandsbrug,
til korte Kursus og Uddannelsesrejser for Husmænd. Det var dem
saa meget mere om at gøre, som de derved erhvervede sig en Slags
Formynderskab over Husmændene, bevarede en vis patriarkalsk
Stilling i Forholdet til dem og stadig havde Anledning til at holde
vaagent Øje med, at ingen samfundsfarlige Tendenser indsneg sig
iblandt dem. I Landboforeningerne har Husmændene aldrig selv
naaet nogen Indflydelse, selv om Adgangen formelt staar dem
aaben; det er betegnende, at af 101 Landboforeninger har de 43
en Godsejer, Proprietær eller Forpagter til Formand, de 44 en
Gaardmand eller Møller, de 14 en Skoleforstander, Lærer, Inspektør,
Direktør, Sagfører, Dyrlæge, Professor, Postholder eller Justitsraad,
ikke en eneste en Husmand. Man har bestandig lige indtil nu set
Gaardmænd, Proprietærer og Godsejere sidde til Doms over
Husmænd — og set Husmændene finde sig rolig deri.
Det er paa dette Punkt, at Husmændenes vaagnende
Selvbevidsthed har givet sig sit første Udslag; det er Følelsen af det
krænkende i denne Umyndighedstilstand, der har givet den ydre
Anledning til, at Husmændene har skilt sig ud og dannet deres
egne Organisationer. Den Tanke, der atter og atter varieret er
gaaet igennem Tusinder af Husmænds Hoveder de senere Aar
igennem, kan vistnok formuleres saaledes: Hvis det var Bevillinger til
den ædle Hesteavls Fremme, Talen var om, og de forvaltedes af
Foreninger, hvor Husmænd førte Styret, hvor bagvendt vilde da
ikke det hele Forhold være, og hvor vilde ikke Godsejer og Stor-
Tilskueren 1902 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
