Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - I. Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Carl du Prel
gudede Modefilosof: „Længe kan Kultusen af en Filosof ikke vare
ved, der ikke har opdaget en eneste ny Sandhed, men giver de
største Trivialiteter et Skær af Dybsindighed ved at foredrage dem
i et svulstigt Sprog, ja hvis Skrifter med Fordel kun kan læses
af Sindssygelæger." Han har, da han skrev dette, med Stolthed
sagt sig selv, at han i alt Fald altid ærlig havde søgt efter Brød
og ikke efter Stene — end ikke efter de mest glimrende. Og det
maa man lade ham.
Derfor har Carl du Prel visselig ikke fortjent den Skæbne, for
hvilken han anklager sin Samtid. Han var en Tænker, der havde
egne og betydelige Ideer, en lærd, der kunde støtte disse Ideer
med en overordentlig Kundskabsfylde, endelig en Forfatter, der
forstod at fremsætte dem i en fortræffelig Form. Var nu disse
Ideer da saa sære, at de kun kunde interessere en ganske
bestemt Kreds, eller saa dybsindige og vanskelige at fatte, at de kun
kunde blive faas Ejendom? Ingen af Delene: de har Interesse for
alle og kan forstaas af ethvert dannet Menneske, der med
Opmærksomhed vil følge Fremstillingen. Ja endnu mer: Carl du Prel
var en litterær Personlighed, der mer og mer blev den typiske
Repræsentant for en blivende Aandsretning i Menneskeheden —
for Individualismen i dens Kamp med Panteismen i alle dennes
Former, og navnlig den utrættelige Forsvarer af Individualismens
Højborg, Tanken om den personlige Udødelighed — som han
heltemodig værgede ved egen Kraft, med filosofisk og psykologisk
Skyts, uden at ville modtage Hjælpetropper fra Kirken eller fra
nogen som helst religiøs Lejr.
„Alt viser sig forsonlig i Lyset af Udødeligheden" — mçd
disse Ord slutter han sin Roman „Das Kreuz am Ferner", og de
er ret egentlig Mottoet paa hans uplettede Skjold.
Denrie Udødelighedens Ridder blev han i øvrig først
efterhaanden. Han begyndte ingenlunde med denne Tanke eller med
Undersøgelser, der har noget med den at gøre. Han, der endte
saa intensivt psykologisk, begyndte ekspansivt kosmologisk.
Han startede mellem Stjernerne, og det for at gennemføre Darwins
Udvælgelsesprihcip paa deres himmelske Hjord. Men snart førte
han — ligesom Sokrates — Filosofien fra Himlen ned paa Jorden.
Lige saa tvivlsomt som det for den meget spørgende Atheniensers
Vedkommende er, om han ved dette Skridt videnskabelig set
gavnede Filosofien, lige saa tvivlsomt er det for du Prels. Etter den
megen Stjernekiggen fordybede han sig nu i „Menneskets Gaade."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
