Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl du Prel
399
lægekraften) endelig frem for Dagens Lys — og se: den viser sig
beklædt med Bevidsthedens Former. Men her har vi netop det
springende Punkt, hvor Vildfarelsens Misfoster saa let danner sig.
Den ubekendte Kraft „træder for Dagens Lys" — rigtig! men hvad
for et „Dagslys" er det? Vor Bevidstheds — vor
Hjernebe-bevidstheds, og derfor maa den nødvendigvis være iklædt dens
Former. Naar man kun raader over et intensivt violet Lys, for at
belyse en Genstand, saa vil denne ganske sikkert dukke violet ud
af den Dunkelhed, der hidtil har skjult den, men derfor kan man
ikke paastaa, at den ogsaa vilde vise sig violet, hvis den blev
belyst af en hvid Straale. At dette Billede er fuldkommen
anvendeligt her, ja at det endog er mer end et blot Billede, det vilde
Carl du Prel have vidst, naar han ikke blot havde læst Kant og
Schopenhauer, men ogsaa forstaaet ’dem. Men han skriver med en
næsten ubegribelig Naivetet: „Hensigtsmæssighed og Ubevidsthed
er imidlertid en Modsigelse. — Man kan ikke læse Schopenhauer
uden at den Modsigelse bestandig gør sig gældende, at en blind
Vilje gaar hensigtsmæssig til Værks og endogsaa bygger sig et
Er-kendelsesorgan". Det vil sige, „man" kan læse Schopenhauer, men
man kan ikke forstaa ham1).
l) Hvor fjernt du Prel her var fra virkelig Forstaaelse, viser den naive
Betegnelse „den blinde Vilje". At dette Udtryk findes hos Schopenhauer,
siger intet, man maa vide hvad der menes dermed, naar man behandler disse
Spørgsmaal; Schopenhauer er en Mand, man ikke maa tage paa Ordet. Han er for
meget Stilist og Kunstner til altid at anvende en til pedantisk Korrekthed
forsigtig omskreven Betegnelse — Udtrykkene retter sig efter Sammenhængen og
det i denne tilsigtede. Derfor forlangte Schopenhauer af den Læser, som vilde
forstaa ham, at denne skulde læse alt hvad han havde skrevet og se hvert
enkelt Sted i Helhedens Lys og i Sammenhæng med andre derhen hørende
Steder — først ved de forskellige Udsagns gensidige Begrændsning kommer
Begrebet til Udtryk, som Lyset bryder sig, hvor Fladerne skærer hinanden. For
Schopenhauer er Livsviljen som den fælles Kerne i alle Tilsyneladelser hinsides
Bevidsthed o g Ubevidsthed. Han betegnede det som „erkendelsesløs Bevidsthed"
vel vidende, at et saadant Begreb „staar paa Grænsen af det transcendente og
balancerer paa den" — som han skriver til Becker med den Tilføjelse: „De
er dog den af alle mine Apostle, der stedse forstaar mig bedst — uden al
Smiger." Denne Forestilling er i øvrigt Inderne velbekendt og findes dybsindig
og poetisk udviklet i de ældste Upanishads; særlig smukt fremtræder den hos
Nyplatonikerne, men ogsaa i senere kristelig Filosofi, navnlig hos Mester
Eckhart. Ved hint „blind" afvises — for at blive i Billedet — kun Øjesynet
— med Lysstraaler og Retina — ikke derimod Klarsynet („das Hellsehen").
Ordret stemmer det overens, naar Mester Eckhart erklærer den højeste
Erkendelse for en Ikke-Erkenden, en „Tilstand af Blindhed".
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
