Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Gjellerup: Carl du Prel - II. Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Carl du Prel
Den Slutning altsaa, at det ubevidste i os kun synes os at
at være ubevidst, men i og for sig maa være bevidst, fordi det,
naar det i visse unormale Sjælstilstande træder for Lyset, er
beklædt med vore Bevidsthedsformer, holder ikke Stand for Kritikken.
Ligesaa gaar det med det næste Punkt. Ganske den samme
kritiske Betænkelighed indfinder sig her, hvor Spørgsmaalet er, om
det er individuelt eller ej.
Hvad der viser sig som bevidst kan vi kun opfatte som
individuelt: og jeg gad vide, hvorledes en Somnambule skulde gebærde
sig for ikke at vise sig som Individualitet. Dertil kommer endnu,
at just paa dette for ham dog saa afgørende Punkt, forsøger du
Prel ikke engang en nærmere Eftervisning, men vi maa nøjes
med en blot simpel Paastand, støttet med et enkelt Citat af en
Læge, at „hans Somnambules Grundkarakter i den dybe
Drømmesøvn endogsaa træder endnu stærkere frem."
Overhovedet har hans Beviser den højst betænkelige
Egenskab, at de beviser for meget. Man maatte ifølge dem bag ved
enhver Bisværm konstruere en „transcendental" Bi, og det endda
én med en Mængde Mathematik, Teknik og Botanik i Hovedet. Ja
det selv samme Ræsonnement, der reklamerer Intelligens og
Individualitet for det ubevidste, maatte ogsaa genoprette det gamle
„teleologiske" Bevis for Guds Tilværelse, der af
Hensigtsmæssigheden i Tilværelsen slutter, at den maa have et Fornuftvæsen til
Ophav. Det er imidlertid ingenlunde hans Mening. For det første
er han selv slet ikke indtagen i Teismen, og det med god Grund,
da han jo tværtimod egentlig vil gøre alle Individer absolutte.
Arthur Drews har i sit Værk om den tyske Spekulation efter Kant
med særlig Hensyn til Gudsbegrebet meget passende betegnet du
Prel’s Standpunkt som „den indifferente Ateisme". Og dertil
kommer, at han meget godt véd, at det hører til Kants ubestridte
Fortjenester, én Gang for alle at have gjort Ende paa alle de
saakaldte Beviser for Guds Tilværelse, ogsaa paa dette, der
imponerede og overbeviste selv en Voltaire. Og det hører ikke til hans
Ærgerrighed at gøre aabenbar Opstand mod Kant, for hvem han
har en uhyre Respekt. Men vel maa man sige, at alt hvad Kant
har skilt ud fra hinanden med eksempelløs Besindighed, det kaster
du Prel igen i Bunke sammen, som om der intet var sket. Hvis
han ikke blot havde læst, men ogsaa grundig gennemtrængt
Paragraf fire og halvfjers i „Kritik der Urtheilskraft", saa vilde det have
gavnet hans Filosofi mer end Iagttagelsen af Alverdens hysteriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
