Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen: Vor Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Historie
431
skridt ved sit Valg og sin Ordning af Stoffet. Skrevet som Bogen
var ud fra et bestemt Grundsyn paa den historiske Udvikling i
Danmark, og samlet om visse bestemte, haardnakket gennemførte
Hovedsynspunkter, blev den et ualmindeligt helstøbt Arbejde, der i mange
Tilfælde saa at sige voldførte den læsendes Tanker, Meninger og Viden.
Det er ikke med Urette, at man har kaldt den de nationalliberales
Danmarkshistorie. Men den har øvet sin Virkning længe efter at de
nationalliberales Saga var ude og virker den Dag i Dag i de Kredse af
vort Folk der ellers staar og stod de nationalliberale Synsmaader fjernt,
den Del af Bondestanden der er vaagen og interesseret. Det er maaske
ikke i og for sig saa stor en Ulykke at en jysk Lærer for nogle Aar
siden i en Historie for Folkeskolen fortalte, at i Stenalderen boede i
Danmark Lapper og Finner, i Broncealderen Kelter og i Jernalderen kom
saa Goterne. For mange Læsere er Viden — forkert eller rigtig — om
slige Ting kun død Viden; men dels er der dog altid en Del Mennesker
for hvem en rigtig Opfattelse af den Art Problemer virkelig faar levende
Betydning, og dels er det rimeligere, alt andet iøvrigt lige, at foretrække
sande eller sandsynlige Opfattelser udbredte end ganske urimelige og
uholdbare, og den omtalte jyske Lærer vilde gøre vel i, inden han
udgiver anden Udgave, at studere vedkommende Afsnit i „Vor Historie",
der er saa let tilgængelig. Men paa andre Omraader er det ulige
skadeligere at de Allen’ske Meninger endnu hersker i saa stort Omfang
som de gør — navnlig i alt hvad der vedrører Bondestandens Historie
og vort Forhold til Tyskland. Allens Meninger om Bøndernes Stilling i
Samfundet gennem Tiderne var lige velbehagelige for de nationalliberale
og for Venstre, for Bondevækkelsens Talsmand. Hvor smukt, hvor
agitatorisk tilrettelagt var ikke Skildringen af Folkefriheden i Oldtiden, den
begyndende Standsadskillelse, der i Middelalderen medfører Undertrykkelse
af Bønderne, saa den stadig voksende Undertrykkelse opad i Tiden, for
hvilken Adel og Tyskhed i uopløselig Forening faar Skylden – saa
endelig „Folkefrihedens Morgenrøde" og Junigrundlovens Borgerret for Alle
— Allens Fremstilling standser desværre „inden den plebeiiske Aands
onde Instinkter" ret bryder igennem hos den danske Bonde, inden Venstre
bliver Flertal. I Tilfredsheden over at se sig selv i den smukke og
taknemmelige Rolle lod Bønderne de højst usunde nationalistiske
Synsmaader passere, paavirkedes endog tildels stærkt af dem igennem den
grundtvigske Vækkelse. Det er ikke vanskeligt at vise, i hvilken Grad
mange af dem, der nu fører an her i Landet, i deres Syn paa vort
Folks Kaar, vor Fortid og vore Fremtidsmuligheder endnu er paavirkede
af de Synspunkter, som Grundtvigs storslaaede, naive Fantasterier og de
nationalliberales agitatoriske Tilrettelægning af vor Historie i skøn
Forening har bidraget til at skabe. Og denne mærkelige Blanding af
grundtvigsk og nationalliberalt fædrelandshistorisk Syn, saa begrænset i
Henseende til Viden, saa skæbnesvangert ved sin nationale
Fordringsfuldhed og Indbildskhed, saa ligetil, saa letlært, saa besnærende som det
er, er endnu ikke helt banlyst hverken fra vor Folkeskole eller fra
Højskolen. Hvad Ondt Barfods Fortællinger og lignende „Historie" har
gjort i store Kredse — og det vil ikke være helt urçtfærdigt i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
