Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Holstein Ledreborg: Om Landstingets livsvarige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Om Landstingets livsvarige Medlemmer
udløben, af Hensyn til et Genvalg at lade sig drage over i de
ministerielles Rækker mod sin Overbevisning, den er den nye
Grundlovs kongevalgte ogsaa fri for" siger han1.
Og saa almindelig var hin Opfattelse, at Professor Holch i sin
Statsforfatningsret end ikke kommer ind paa en Undersøgelse af
Spørgsmaalet, men blot noterer det som noget givet, at de
kongevalgte ikke taber deres Ret ved en Opløsning.
Nu er alt dette ganske vist ikke noget afgørende Bevis for
Grundlovens Mening, men det er dog overmaade usandsynligt, at
Lovgiveren skulde have handlet ud fra en Grundanskuelse, der er
stik modsat den, som paa Lovens Affattelsestid viser sig at have
været eneraadende. Og det oven i Købet stiltiende, som om det
hele var noget, der fulgte af sig selv. Og dog er den Teori, der
fastslaar de kongevalgtes Vigen for en Opløsnfng, næppe bygget
paa urigtige Slutninger.
Men den kan gaa ud fra falske Forudsætninger.
Forudsætningen for den, som for dens Modsætning, saaledes
som den fremtræder i Professor Matzens Statsforfatningsret, er,
at Opløsning og Mandattilintetgørelse falder sammen og at der
altsaa er en Modsigelse imellem Grundlovens Ordlyd med Hensyn
til Opløsningsretten og Udnævnelsespligten. Men just det; at man
kommer til en saadan Modsigelse, vækker uvilkaarligt en Mistanke
over for Forudsætningen. Og for en kritisk Prøvelse vil det da
ogsaa vise sig, at hin Opfattelse af Opløsningens Begreb ikke er
rigtig, hverken rent logisk set eller efter den gældende Grundlov.
Efter sit Begreb betyder Opløsningen af en Korporation eller
af en kollegial Institution dens Tilintetgørelse som saadan. Naar
Rigsdagen er opløst, eksisterer den ikke mere som Rigsdag. Dens
Virksomhed er ikke blot suspenderet, som ved en Udsættelse, eller
foreløbig afsluttet, som ved en Hjemsendelse eller Slutning; den
har som Rigsdag hørt op at bestaa. Følgen heraf er for
Medlemmernes Vedkommende, at de faktisk ophører med at være
Medlemmer — Rigsdagsmænd. Men hermed er intet afgjort om deres
1 Citeret hos A. Duus: „Konfliktpolitikens sidste Trumf (Hagerup 1900).
Udtalelserne fra Rigsraadsforhandlingerne findes under Rigsraadets Folketings
Forh. 3dje overordentl. Saml., Sp. 1324 o. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
