Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Foraarsudstillingerne 490
sig pludselig, kæmpemæssig, foran dem i Græsset og indjaget Eva
en flygtig Skræk, saa at hendes yndefulde Legeme uvilkaarlig søger
mod Adam, medens hun med sin Opmærksomhed nysgerrigt dvæler
ved Fristeren og hvad hans spillende Tunge har at berette.
Der er en Række af unge i begge Udstillinger, som uden
rigtig Held har forsøgt sig med Billeder i den store Stil.
Interessantest er Johannes Kragh med „Sommerens Død", hvori der
trods Ubehjælpsomheden kommer en ikke ringe Grad af Dannelse
og Finfølelse til Syne; mindst heldig har Krause været med sin
Abraham og Hagar, som er et ganske udvendigt Stykke Dygtighed.
Mellem disse staar Knud Larsen med sin altfor omfangsrige
og Wilhjelm med sin i Farven meget livfulde Altertavle.
Ejendommeligt for alle disse er, at de øjensynlig har noget paa Hjerte,
som de ikke kan faa frem. Medens Skovgaaard udtrykker uden
synlig Besvær, rammende og sobert, hvad der bevæger ham, tager
disse unge sig ud, som en Kreds af ulykkelige, hvem Talens Brug
er nægtet. Nogle af dem vil komme til Mælet, naar
Overbebyrdelsens Tryk er taget fra dem, andre, som Kragh, vil sikkert
tilkæmpe sig Veltalenhed.
Det forekommer mig, at man af Skovgaards Kunst kan uddrage
den Nytteregel, at et Kunstværks Storhed ikke bestaar i Fladetomhed
og Ensartethed, men meget er betinget af smaa Iagttagelser, af at
der, som Bjørnson siger, passes paa de Tanker, som de fleste
gerne slipper.
Naar jeg angaaende den frie Udstilling endnu har bemærket,
at Ring ikke synes at have interesseret sig særlig for sin Debut,
at Werenskjolds smidige Billede af en ung Dame med hendes Mops
er hans bedste Bidrag, og at Karl Schou, flygtig og sløret, som
hans Kunst er, aftvinger Respekt med en Række Interiører, der
ligner smaa dæmpede, sørgmodige Sange, maa jeg for Pladsens
Skyld gaa over til at tale om Charlottenborg — undgaar derved
tillige at opholde mig over, at Mestrene Zahrtmann, Philipsen og
Viggo Pedersen er nede i en Bølgedal.
I vore kunstpolitiske Forhold hersker det Særsyn, at den
snævrere, mere udsøgte Kreds, som rummer de glansfuldeste Navne,
vort Maleris house of lords, holder sig tilbage fra al praktisk
Indflydelse, bor i et Skur og har overladt the commons Slottet og
Magten!
Der er noget usundt heri, det kan ikke andet end forhale Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
