Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knud Søeborg: Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraarsudstillingerne
491
viklingen hen imod en Rensning og Højnen af vor Kunst som
Helhed.
Der er blandt andet ét Forhold, som raaber efter en Tilførsel
af mere Idealitet, mere Radikalisme: Den væsentlige Skyld i
Charlottenborg-Udstillingens Vidtløftighed har den altfor udstrakte
Censurfrihed. Selv om denne blev betydelig indskrænket, ja helt ophævet,
var det ikke udelukket, at der til enhver Tid kunde tages et T-’ist
Hensyn til de gamle Kunstnere, som virkelig havde gjort sig fortjent
i deres Tid. Men de, der skal rammes, er den store Mængde af
lidet alvorlige Kunstnere, som nu i Kraft af et magelig erhvervet
Privilegium breder sig og plumrer.
Man indvende ikke, at ogsaa i Paris haves „hors de concours",
thi i et stort Land er der Plads for alle, og selv saa forsjoflet
Kunst som Erik Henningsens „Paa Udkig" vilde kunne taales, hvor
den ikke skyggede for noget bedre. Men for dansk Billedkunst er
der kun udlagt en lille Husmandslod, og den maa sandelig dyrkes
med Forstand, hvis vi skal leve hæderlig paa den.
I Spidsen for Billedhuggerne paa Charlottenborg gaar R.Harboe
med en stolt, ligesom flammeflakkende Byste af Helge Rode. Blandt
dem, der har forsøgt sig ud over Portrættet, og som ikke er bleven
stikkende i ligefrem Modelstudium, er Thod
Christensen-Edelman med sin Bronzestatuette. Det skal indrømmes, at Motivet
ikke er videre tiltalende, et forhistorisk Hunmenneske, graadig
optaget af et Maaltid Roer, og ikke mindre usmagelig er Betegnelsen
„Evas Datter", men vil denne Billedhugger forsøge sig i lidt mere
sympatetiske Opgaver, da synes han i al Fald at have Evne til at
føre en Ide igennem med Konsekvens, og paa dette Punkt kniber
det aabenbart for de fleste. Bonnesen f. Eks. er meget uheldig
med Ansigternes Udtryk i sin store Bronzegruppe, Adam og Eva
ved Abels Lig; disse fjogede Fjæs ødelægger Glæden ved den
udmærkede Kunst, Gruppen ellers rummer. Jens Lund, som
udstiller to smukke Buster, maa man ønske til Lykke med, at han
er begyndt at tage sig noget reelt til.
Den unge Malerkunst har for en Gangs Skyld en kvindelig
Anfører. Fru Bertha D^orph har overrasket Verden ved, saa ung
og ny hun er, at møde med en udviklet, maaske lidt betænkelig
raffineret Smag og en overmaade prægnant Teknik. Hun er sprungen
fuldt rustet ud af Slott-Møllers Pande og har straks taget sin Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>