Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Koncertsal og Opera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Koncertsal og Opera
509
mærksomhed at synge om dem. Den naturligste, men ogsaa vanskeligst
gennemførlige Opfattelse heraf havde vel givet sig Udtryk i et Durstykke
af ophøjet Ro, uden Tragik og stærke Lidenskaber. Berger har taget
Sagen anderledes; han har skrevet et bevæget Molstykke, smukt, varmt
og følt, men holdende sig nærmere ved Jorden end Digtet. Kor- og
Orkestersatsen er ypperlig, Stykket er smukt formet, og det er en
kultiveret Musikers og et fintfølende Menneskes Sprog, der tales. En lille
Vandalisme har Berger dog tilladt sig over for Goethe’s Tekst: at slutte
med „Winde" i Stedet for „Wind". Det er sikkert ikke noget Tilfælde,
at Goethe har brugt det korte og fyndige Wind i Modsætning til Wasser;
Endelserne virker her symbolsk.
Af vore andre ældre Koncertinstitutioner havde Gæciliaforeningen
en Succes med Kuhlau’s Lulu; baade Soli og Kor gjorde deres Sager i
det hele kønt, og det hele gik med stor Festivitet. Af Johan Svendsen
og Kapellet opførtes Tschaikovsky’s 6te Symfoni (Pathétique, H-mol),
vistnok det bedste Værk af denne Komponist, i alt Fald det bedste, der er
hørt her i Byen, og Wagner’s dejlige Charfreitagszauber af Parsifal.
Frøken Johanne Stockmarr spillede med sin store Tonecharme og noble
Opfattelse Grieg’s smukke A-mol Koncert; desværre sluttede Aftenen
med det tommeste af det tomme: Tasso, symfonisk Digtning af Liszt,
der fik en Udførelse, som var en bedre Sag værdig. Det behøver neppe
at siges, at ogsaa de andre Værker gik festligt og glansfuldt.
Den nye ,danske Koncertforening* afholdt sin første Koncert
i Januar under stor Højtidelighed. Publikum i Festskrud, Marskaller med
dannebrogsfarvede Skærf, Prolog af Ernst v. d. Recke med Musik af
Lange Müller og Recitation af Emil Poulsen, og — som en forhenværende
radikal, men efter Systemskiftet aabenbart hyperloyal Journalist fandt sig
foranlediget til at meddele Tyskland, „Kongen med flere Prinser og
Prinsesser overværede Koncerten". Men midt i al denne nationale Herlighed
overraskede unægtelig det Kostyme, i hvilket denne danske Forenings
Formand, Hr.GustavHelsted havde valgt at præsentere sig for Publikum. Han
havde kombineret en Nürnbergerdragt af det Snit, som Meslersangerne’
bar, med en russisk Kosakuniform. Dragten virkede søgt og klædte ikke.
Særlig denne Ageren Russer misklæder nu en Gang os Danske.
Med andre Ord: Hr. Helsted’s Symfoni (Nr. 2, E-Dur) gjorde et
uægte og usympatetisk Indtryk. Der er spildt meget dygtigt Arbejde
paa dette Værk; Hr. Helsted er uden for al Tvivl en duelig, stræbsom og
flittig Musiker, som ikke gaar af Vejen for Vanskeligheder og som har
erhvervet sig stor Færdighed i tematisk Arbejde. Men han besidder
ikke den Stemningsfylde, den Gemyttets Dybde,- som er nødvendig for
at bære et saa pretentiøst anlagt Værk frem til Sejr. De Temaer og
Motiver, over hvilke Symfonien bygges op, er gennemgaaende ikke
betydelige, og den grelle, asiatiske Larm, hvormed Komponisten stedvis
omgiver dem, forhøjer ikke deres Værdi; de skurrende Dissonanser virke
mange Steder ikke som nødvendige Led i en naturlig Udvikling, men
som Udfordringer, som om Komponisten raabte ud til Publikum: Hør
blot, hvor modig jeg er; hør, hvad jeg tør byde eder! Hr. Hother
Ploug har i en Anmeldelse af denne Symfoni brugt Ordet Salonradika-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
