Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun: Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLUGTEN
[et kapitel af en ny roman]
en sitrende Solplet, drysset ned fra Lindeløvet,
ligger en Salamander.
Fra Slotsgraven er den kommen ind i Haven
gennem Afløbsrenden under Ringmuren. Den
ligger med sin brunplettede Bug i Vejret og vrider sig
i lystigt Velvære med det hvide Skind flimrende i Solen.
Otto sidder og stirrer paa den med Benene langt ud fra
Stenbænken og Armene hængende til begge Sider ned over Rygstødet.
Med foroverbøjet Hoved, aaben Mund og det brune Haar ned over
Kinden fra den flade Nakke — ser han med store, udstaaende
Øjne kun Salamanderen der i Solen. Pupillerne er ganske smaa
for Lyset; og de fine Muskler i Øjets Hjul ligger spændte som
gennemsigtige Blærer fyldt med blaa Mælk.
Se, hvor hun ryster i Skuldrene og krumnier sig sammen, da
hun hører det andet Ris suse imod hendes Ryg i Bødlens haarede
Næve.
En! — hun slaar med Hovedet — to! — aa, den lange røde
Strime paa den hvide Hud — tre!
Linder det, naar du krummer dig for Slaget?
„Hun er greben i Hor!"
Kommer det Jer ved?
Spar paa Kræfterne — du Helvedes Bøddel!
Tredje Ris — en — to — tre!
Det er nok — nok, siger jeg dig, du laadne Træl! — Ser du
ikke, Blodet pibler?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
