Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun: Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flugten
25
Fjerde Ris — en — to —
Aa, hvor hun skriger — hjælp hende Folk, løs hende!
Tre!
Femte Ris — en — to — tre!
Se Blodet i en brun Kage — der og der — paa den hvide,
skære Hud.
Hvad har hun gjort Jer, Folk? — Hvorfor slaar I ham ikke
ned, den sorte Hund med hans lede Fjæs? — Tag Riset fra ham!
„Retten maa have sin Gænge. Hun er greben i Hor."
Hvad kerer jeg mig om Retten!
Syvende Ris — en — to —
Hold op eller —! spring op til Slottet, Gunner — og sig
Kongen fra Junker Otto . . .
Salamanderen krymper sig i Solen fra Hoved til Halespids.
Se, hvor hun bugter sig — brune Pletter af levret Blod! —
Vent — vent blot! — Kunde jeg kun se dit Ansigt.
Jeg skal vadske Blodet af dig — gyde dig Olie i Saaret —
give dig Vin at drikke. Jeg skal tigge min Moder om at tage dig
i Sold i Stegerset. Og Bødlen — den skabede Varulv — skal
jeg . . .
— „Pius vir domino carus!" — siger Valdemar og ser forsigtig
op paa Kanniken med sine runde, kloge Drengeøjne, om det er
rigtigt.
— Nu I, Junker Otto: „En from Jomfru er Herren
velbehagelig" —
Unge Mester Fulbert vender sig om mod Otto og slaar med
Pergamentsbogens Svineskind i Stenbordet.
— Er I nu falden hen igen? — Hvad stirrer I paa? — „Pia
virgo . . ." naa —
Han ser Retningen af Ottos Blik og sparker ud efter
Salamanderen, der vender sig og piler over Grusgangen ind under
Lavendelbuskene.
Otto trækker Lemmerne til sig og samler Brynene. Der -er
mørke Skygger under hans sørgmodige Øjne; Blikket ser vredt og
langvejs hentet paa Kannikens fregnede Ansigt og hans aabne
Mund med de stærke, gule Tænder. Saa ramser han tankeløst:
— „Pia virgo domino carus." —
— Gar« — domicelle — c ar«! —
Et lille, brunt Krushoved paa forbudne Veje dukker frem mellem
Ribsbuskene et Stykke henne. To mørkegraa Barneøjne med store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
