- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
36

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STUDENT OG BONDE

FORKORTET GENGIVELSE AF ET FOREDRAG I STUDENTERFORENINGEN

en studerende Stand i vore Dage har ikke fra sin
nationalliberale Fortid modtaget nogen Arv at løfte
eller noget Værk at føre videre. Disse politiske
Forfædre satte alt, hvad de havde af politisk Kapital,
over Styr, mere endog end hvad der var i Kassen,
saa at Efterkommerne bestandig bærer paa en
trykkende Gæld.

Hvad var det, der gjorde disse Forfædre til saa stærkt et
politisk Parti? Var det deres Liberalisme? Deres Modstandere i
Samtiden vilde ikke anerkende den, og den Tid, der kom efter,
endnu mindre. Det næste Tidsrum, der ganske anderledes vil faa
Raad til at yde dem Retfærdighed, vil dog komme til at indrømme, at
det ikke var Løgn med deres Liberalisme. De hyldede
Liberalismen baade i Statslivet og i det økonomiske Liv og gav det
offentlige Liv her i Landet Indhold og Form ud fra denne
Grundopfattelse. Men samtidig vil man ogsaa sætte Begrænsningen.
Den beror paa, at det mere var Tidens Aand og Øjeblikkets
Bevægelse, der gav dem deres Stempel, end det var en dyb personlig
Overbevisning eller en bred og vid Menneskelighed. En Mand som
Grundtvig, der ikke var liberal af Navn, stod i afgørende
Øjeblikke, f. Eks. over for det Spandetske Trosfrihedsforslag, ganske
anderledes som en virkelig fri Mand.

Var det da deres nationale Program? Ja og nej. Der var
ogsaa Bondevenner for ikke at tale om Grundtvigianere, der var
Ejderdanske. Men alligevel var Ejderen det rette Skel, der skilte
Partierne ad. Ikke saa meget af politiske Grunde, som fordi dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free