Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Student og Bonde
37
Skel mellem Ejderdanske og Helstatsmænd, mellem Skandinaver
og Ikke-Skandinaver faldt sammen med et andet Skel i
Befolkningen. Det var Skellet mellem dem, der var blevet baaret frem af
det litterære og digteriske Liv fra Aarhundredets Begyndelse, havde
omsat dette Liv i politisk Handling og sat sig i Spidsen for Landets
Styrelse og ind i alle Embederne, — med andre Ord den
studerende Stand, Professorpartiet, som de kaldtes, og paa den
anden Side de Klasser af Befolkningen, der stod uden for denne
Bevægelse, Godsejerpartiet og Menigmandspartiet. Paa den Maade
kommer man til de tre Klasser i Befolkningen, Studenterne,
Godsejerne og Bønderne, hvis indbyrdes Forhold for lang Tid kom til
at bestemme Politiken her i Landet.
Det synes nu, da „de brede Lags" Tid er kommen, et
umaadeligt Overgreb af en saa lille Kreds at tilrane sig saa
stor en Indflydelse. Men der vil ogsaa engang blive Raad
til at erkende, at denne Indflydelse var vel begrundet og baade
paa langt Hold og paa nært Hold havde sine faste Rødder i
Fortiden. De gaar helt tilbage til Regeringsforandringen i 1660.
Da blev de Privilegier for Kongens Betjente og Købstæderne til, der
sammen med Hadet til Adelen lagde Grunden til et Købstadsparti
og et Embedsparti. Der er overhovedet under en skrap Enevælde
ingen andre Deltagere i det offentlige Liv end Embedsmændene.
Paa nærmere Hold er Begyndelsen derimod Oplysningstiden. I de
sidste 30 Aar af det 18de Aarhundrede fik den studerende Stand
sit ydre lavsmæssige Præg. Der dannede sig en Embedsstand med
en ensartet Tilgang. At have været Lakaj hos en fornem Mand
var ikke længer lige saa god en Adkomst som at have akademisk
Borgerbrev. Og samtidig satte Indfødsretten en Bom for de Fremmede:
Landets Børn skulde nyde Landets Brød. Den studerende Stand
rykker frem som en sluttet Trop. Og idet denne Trop rykkede
ind i det 19de Aarhundrede, mødte den Poesien, der ikke blot
genfødte Sproget i de Dannedes Mund, men gav dem en
Bevidsthed om deres Overlegenhed, saa de følte sig som den Stamme,
„der evigt skal staa". Denne Tone, som det første Hold havde
angivet i Poesien, førte det næste Hold med sig over i Politiken,
og saaledes dannede der sig et toneangivende Parti, der arvede
Enevældens Magt og omsatte den i Embedsvælde.
Vil man have et historisk Datum, der viser den studerende
Stands politiske Betydning paa dens Højdepunkt, da tage man det
første Folketing efter Grundloven, Folketinget fra 1850. I denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
