Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjertets Ret eller Hovedets
61
en anden, en Mand, som maaske i Tænkemaade, i Vaner, i alt var
hans mest diametrale Modsætning. Nej, skal jeg endelig i Kritikkens
Bagno, maa jeg saa ikke bede om en Enecelle!
Thi den af Hr. Birkedal udkastede Tanke, at det danske Folk
skulde henvende sig til det tyske for at forkynde, at nu skulde
Fortiden være glemt, i det Haab, at en saadan Henvendelse skulde
føre til en forandret tysk Politik i Nordslesvig, denne Tanke staar
for mig som lige saa principiel forkastelig som praktisk uudførlig.
Der gives jo ikke den mindste Garanti for, at en saadan
Henvendelse skulde give et positivt Resultat i den forønskede Retning.
Diplomatisk og militært vil den jo heller ikke byde den mindste
Forbedring i Danmarks Stilling til Tyskland; thi Tyskerne véd
godt, at Danmark aldrig vil begynde nogen Angrebskrig, og paa
den anden Side vilde selv tyve saadanne Henvendelser ikke være
nogen Hindring for, at hvis det tyske Rige blev knust ved en stor
europæisk Katastrofe, det danske Folk saa tog det gamle Regnskab op
igen og, selv med Risiko for senere Revanche, i Øjeblikket ordnede
det i sin Favør.
Den væsentlige Uoverensstemmelse mellem det af Hr. Birkedal
hævdede Standpunkt og mit ligger netop heri, at han vil, at
Fortiden skal være glemt, og at Sønderjydernes Sag saa skal betros
det tyske Folks Ædelmod; jeg derimod ønsker ikke at glemme
denne Fortid, men dels for Kongerigets egen Skyld og dels for
selve den Sag, denne Fortid har overleveret os, maa Danmark
handle, idet der ses bort fra denne Fortid og gennem
handelspolitiske og militærpolitiske Tilnærmelser maa der skabes
bedre Kaar end de nuværende, først for den danske Ståt,
derefter forhaabentlig ogsaa for den danske Nationalitet.
Idet jeg altsaa i det følgende kun taler paa egne Vegne,
slutter jeg hermed den personlige Bemærknings Parentes og gaar over
til at undersøge, hvad der er at lære af de Udtalelser, som er faldne
i Løbet af Sommeren og Efteraaret i Anledning af de i Julihæftet
fremkomne Artikler.
Forbavsende er den — ja, hvad skal jeg kalde det? — den
Goldhed, der træder frem i den fra dansk Side udøvede Kritik.
Naar jeg gentagne Gange (først i „Tilskueren", Oktober 1901,
senere sammesteds Juli 1902) har behandlet forskellige Sider af
det Spørgsmaal, der ogsaa fra Kritikernes egen Side indrømmes at
være det vigtigste for Danmark af alle, nemlig Forholdet til
Tyskland, saa er de der fremstillede Betragtninger ikke bleven imøde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
