Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Hjertets Ret eller Hovedets 62
gaaede med saglige Grunde, men principielt afviste; det er ikke i
Enkelthederne bleven paavist, hvorledes mine militærpolitiske
Forudsætninger er urigtige paa dette Punkt eller hint, eller hvorledes
mine Henvisninger til, hvad der toldpolitisk kunde opnaas hos
Tyskland, er uholdbare, fordi vi byder for meget eller fordi vi
faar for lidet; en saadan, hvad man kunde kalde en positiv og
frugtbar Kritik er ikke fremkommen. Man har i saa godt som
alle danske Presseudtalelser taget Sagen for, ikke som det var
praktisk rigtigt, i dens Enkeltheder, men, idet man gjorde de ideelle
Momenter, Hensynet til Nationens formentlige Værdighed, til de
ene bestemmende, har man sammenfattet Dommen i et kategorisk
„non possumus". Men det er netop dette, jeg tror det berettiget
at betegne som en gold Kritik; man kan ikke erklære
Spørgsmaalet om Danmarks gode Forhold til Tyskland for det vigtigste
af alle, samtidig med at man principielt afviser ethvert Forsøg
paa at gøre denne Grundsætning til Basis for en positiv Politik.
De fra dansk Side fremkomne kritiske Udbrud er afsluttede
og ligesom samlede i én Sum i en Artikel af Professor Brandes
(„Dansk Politik og Kultur", „Tilskueren", November 1902).
Forfatteren vender sig her først mod Pastor Birkedal, der for øvrigt
behandles saare velvilligt, og dernæst mod mig. Ogsaa Brandes
affærdiger hele Sagen ved at appellere til, hvad jeg kalder de
lyriske Momenter; den, der kan haabe, at Danmark kan tjene
noget ved toldpolitiske Arrangementer med Tyskland, er „omvendt
til preussiske Synsmaader", de Fremgangsmaader, jeg har peget
paa, vidner om „Trællesind" og er Udslag af „Pangermanisme".
Da Professor. Brandes i det samme erindrer sig, at hans Ven
Bjørnson har gjort sig til Talsmand for Pangermanisme, gøres der ad
hoc en Distinktion mellem Bjørnsons „følsommere" og min „plumpere"
Opfattelse. Saafremt Professor Brandes med denne Adskillelse vil
sige, at jeg i mine politiske Overvejelser — i Modsætning til de
Bjørnsonske — søger at holde alle Følelsesmomenter borte, saa kan
jeg kun tage det som en Kompliment. Politik er nu en Gang
noget, der skal drives med Hovedet og ikke med Hjertet.
Maa jeg atter her indskyde en personlig Bemærkning.
Professor Brandes gør mig den Ære at omtale min Artikel, men uden
at nævne Forfatterens Navn. Jeg véd ikke, hvad denne
Besynderlighed skal betyde; jeg gaar dog vel ikke meget fejl ved at
antage, at der ikke dermed menes noget godt. Denne Udeladelse af
et Navn er vel et Udslag af den bekendte Stræben, at ville straffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
