Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Julius Langes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Julius Langes Breve
tillige i sin inderste Bund, Hjertebunden, var et ualmindeligt
elskeligt Menneske. Vi er ikke Udgiveren mindst taknemmelig, fordi
han har meddelt os de smukke Breve, Lange skrev til sine
Børn. Fra Nauheim fortæller han sin yngste Søn, at Hotellets
Elevator „styres af en flink Dreng paa 14 Aar, som jeg godt kan
lide i Mangel af dig, og naar jeg faar Brev fra dig, saa giver jeg
ham Drikkepenge til hans Sparebøsse." Det er kendt nok, — og
Brevene bringer det i Erindring, — at det ikke blev Lange
be-skaaret at høste Laurbær for sine Forsøg som Digter. Maaske er
dog det bedste blandt alle Brevene det nedenanførte Digt, han 1894
sendte som Julehilsen til sin Datter med en Kvist torneløse Roser.
I en aandfuld og fuldendt nydelig Form indprentes der hende en
erfaren Mands og en god Faders sunde Livslære.
,Paa Sletten udenfor Assisis Høje
et Klosier ligger fjernt fra Verdensvrimlen.
I Haven, gemt imellem Klostrets Fløje,
der voxer Rosenbuske, som af Himlen
— saa siger man — fik den Vidundergave:
at Roser vel, men Torne ej de have.
Sankt Frans har plantet dem, og du maa vide,
de havde dengang Torne, saa der stænked
lidt af hans Blod paa Bladets grønne Side
— det ses endnu —; men ham Madonna skænked
den Naade, at blandt Roser hans alene
gro uden nogen Torn Ira deres Grene.
Saalunde lønned hun hans fromme Hjerte,
og fin og kvindelig var hendes Gave;
Symbol paa Salighed foruden Smerte
blev denne torneløse Rosenhave.
Hvo elsker ikke Roser! Hvo vil ikke
helst være fri for Tornene, der stikke!
En høstbrun Morgen, medens Skyer svæved
om Bjergets Side, saa jeg Rosengaarden,
vel gitret til — og Gitret ej jeg hæved —;
Saa lik jeg Tvivl, om alting var i Orden:
om torneløse Rosers Aabenbaring
dog ikke stred for meget mod Erfaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
