Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralundervisningen i de franske Skoler
111
Højres Ordfører følgende Udbrud: „Under denne Tales videnskabelige
Form føler jeg Foragten for alt det, jeg ærer. Det vil, klart udtrykt,
sige, at man vil lære Børnene i det andet Livs Straffe kun at se
taabelige Skræmmebilleder, i Evangeliets Mirakler kun tom
Lettroenhed, i de kristne Mysterier kun Trolddomshistorier og Overtro."
Han klagede i stærke Ord over, at man fordrev Gud fra Skolen.
„Naar De fjerner Gud og det evige Liv, da bliver der ingen Moral
tilbage". „Resultatet af denne Undervisning", fortsatte han, „vil
blive en, i alt Fald praktisk set, ateistisk og materialistisk Slægt,
og derfor vil den, taget som Helhed, være umulig at styre og paa
Forhaand bestemt til al Slags Uorden og alle Ulykker". „Der er
to Slags Barbari; der er et Barbari, som opstaar af Uvidenhed, og
der er et andet Barbari, som skabes af en vis Videnskab, der gør
sig selv til Centrum i Stedet for at være Straalerne fra et højere
Lys, den Videnskab, som fornedres des mere jo mere indbildsk den
er, som fornægter Gud for at gøre Materien til Gud, og som
materialiserer Mennesket under Paaskud af at frigøre det." Han endte
sin Tale med at spaa, at det kristne Frankrig vilde genopstaa i al
sin Vælde, ægget frem ved denne Lov."
Jules Ferry, som førte Forsvaret for Loven, gjorde det med en
Blanding af Maadehold og Fasthed. Han fremhævede stærkt, at
Religionsundervisningen ikke udryddedes, men blot blev overladt
til Gejstligheden; „der er ikke," sagde han, „i Frankrig nogen
Statsreligion, men der er heller ikke en religionsfjendtlig Ståt."
Men Staten maatte kræve, at Videnskaben var Herre paa sit eget
Omraade, uafhængig af Religionen. „Og her", sagde han, „viser sig
den dybe Forskel mellem os, den Grav, som ingen kan fylde, thi
det De vil, det, som det teokratiske Parti, hvortil De hører, vil,
det er Videnskabens Trældom. Det, De vil, er, som man sagde i
Middelalderen, at Videnskaben skal være Teologiens Tjenerinde."
Det lykkedes Ferry ogsaa i Senatet at samle den fornødne
Majoritet om den hele Gruppe af Skolelove. De førtes derpaa ud
i Livet med meget Maadehold. I en Række af Statens Skoler,
hvor der hidtil havde været gejstlige Lærere, flk disse Lov til at
blive der og undervise, omtrent som de havde gjort før; endnu
20 Aar efter Lovens Udstedelse findes en Del saadanne Skoler,
om end deres Tal nu hurtig formindskes; saa lempelig er Staten
gaaet frem mod de gejstlige, der ikke selv har stillet sig i udpræget
Opposition til den. Ogsaa ved det Indhold, man fra først af gav
den nye Moralundervisning, vistes der megen Forsigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
