Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Moralundervisningen i de franske Skoler 112
Efter fransk Skik udstedtes der en almindelig Instruks om,
hvorledes Lærerne skulde undervise i Moral. I Instruksen for
Folkeskolen hed det saaledes: „Den verdslige Moralundervisning
adskiller sig fra Religionsundervisningen uden at modsige den.
Læreren sætter sig hverken i Præstens eller Familiefaderens Sted:
han forener sine Anstrengelser med deres for af hvert Barn at
skabe en hæderlig Mand. Han bør lægge Vægten paa de Pligter,
som nærmer Menneskene til hinanden, ikke paa de Dogmer, som
adskiller dem." „Siden, naar de bliver Borgere," hedder det om
Børnene, „vil de maaske blive skilt ved de dogmatiske Meninger,
men de vil i det mindste være enige i Praksis om at sætte Livets
Maal saa højt som mulig, om at have den samme Skræk for alt.
som er lavt og foragteligt, den samme Beundring for det, som er
ædelt og ophøjet, den samme Finfølelse i Pligtiveren: de vil være
enige om at stræbe mod den moralske Fuldkommenhed, hvilke
Anstrengelser det saa koster, og om at forenes i den Dyrkelse af
det gode, skønne og sande, som ogsaa er en Form, og ikke den
mindst rene, for den religiøse Følelse." Blandt de Pligter, som
Eleverne efter Programmet skulde lære, var ogsaa Pligterne mod
Gud, men Begrebet Gud blev ganske vist her taget i en underlig
udvisket Betydning. Læreren skulde ikke forklare Guds Natur og
Egenskaber; han skulde blot lære dem ikke at anvende Guds
Navn letsindig; han skulde skabe Respekt og Ærbødighed hos
dem for Tingenes første Aarsag og det fuldkomne Væsen, og
han skulde lære dem at vise Gudsbegrebet samme Agtelse, hvad
enten det fremtraadte for dem i den ene eller den anden
Religions Form. Han skulde endelig uden at bekymre sig om de
forskellige Trosbekendelser indprente Børnene, at den første Hyldest,
de skylder Guddommen, er Lydighed mod Guds Love, saaledes
som Samvittigheden og Fornuften aabenbarer dem for ham.
Ogsaa i Programmet for Moralundervisningen i de højere
Pigeskoler medtoges et Afsnit om de religiøse Pligter, hvorunder ikke
blot skulde behandles Tolerancen men ogsaa den religiøse Følelses
Betydning for Moralen, det evige Liv og Gud.
Tankegangen var da den, at Moralundervisningen skulde være
neutral over for de forskellige Religioner, men at man dog skulde
lære Børnene et eller andet, ubestemt hvad, om et højere Væsen, en
Art Gud. I en Del af de første Lærebøger i Moral overholdtes
dette. Det gælder saaledes en lille Bog for Folkeskolen, forfattet
af en Professor ved Navn Mabilleau og udgivet 1884. Den slutter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
